Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
dets Ægthed, at han kunde faae Systemet opfsrt paa denne
sikkre Grundvold! Og et Vibelsted er dog immer noget; men et
er af hende, en Bemærkning om Theevand, som hun ikke vidste
shnn gjorde, det er Lidet. Dog var det jo muligt, at deri laae en
Hemmelighed, det var muligt. Hvo forstaaer dette uden jeg.
Men jeg har ogsaa en Hjælp i mig selv, thi hvo vilde falde paa,
at jeg kunde være saaledes, som jeg er. Ergo, ja det er rigtigt,
absolut rigtigt: det er muligt. Det er muligt, at hun var netop
lige saa udlaert i Reflexion som jeg. Ja skruede min Ære og min
Stolthed, mit Tungsind mig ikke ind i disse Tommeskruer, saa
følte jeg neppe Syllogismens Kraft. Men jeg vil det ikke ander-
ledes. Hvis det lod sig gjøre om, hvis det var muligt, ol hvis
det var det, saa vil jeg vide med mig selv, at jeg har handlet af
yderste Evne, har gjort Alt, hvad Forstand, hvad Vanvid kan
udgrunde, at Omgjorelsen ikle kom som et nyt Judfald men
som Conseqventsens Potensation, jeg vil vide med mig selv,
at jeg har gjort Alt for at stode hende sra mig, om dette kunde
frelse hende, og Alt for at holde min Sjel paa Ønskets Spidse,
at jeg maatte vcere den Samme. Det er jeg endnu i dette Øie-
blik, Himlen være lovet, mit Haab er at jeg vil holde det ud,
saa længe det fordres. Der er dog Jntet saa styrkende som Con-
· sequents, og intet saa consequent som Consequentsen selv. Endnu
har jeg ikke raadfort mig med Kjod og Blod, min Sjels Liden-
skab strammer aldeles uforandret Seilet for Beslutningens
Vind. Som Somanden siger, at Skibet gaaer uforandret med den
samme Fart, saa tor jeg sige, jeg staaer stille uforandret, med
den samme Fart. Hun har bedet mig, hendes Bon er det, der
bringer mig til Fortvivlelse.
Min Lidelse er en Straf. Jeg tager den af Guds Haand,
jeg har fortjent den. I min Ungdin har jeg ofte i mit stille Sind
smilet ad Elskov. Ikke har jeg spottet den eller brugt Haand
og Mund til at gjore den latterlig, dertil beskæftigede den mig
for lidet. Kun intellectnelt har jeg levet. Naar jeg læste hos
Digterne de Elskendes Taler, da smilte jeg, fordi jeg ikke kunde
forstaae, at et saadant Forhold kunde beskæftige dem saa meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
