Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
blot helbrededes i Timelighedens Bestemmelser Naar man
ikke har en saadan Bekymring, er det nemt nok, at træde af i
meningsløst glimrende Herlighed: som en Udvalgt; men har min,
om det saa skal være, store Maalestok forstyrret hendes Liv,
saa holder hun mig igjen med sin, om det saa skal være lille Maale-
stok, hun er mig med sin lille Maalestok en uhyre Magthaver,
fordi jeg uden hende ikke kan afslutte nogen Livsanskuelse, da
jeg gjennem hende sympathiserer med ethvert Menneske. Uden
synderligt Kjendskab til Mennesker, har dette været min Trøst og
ligesom min Seier over Livet, min Hvile fra Forskjellighederne
i Livet, at det Religieuse turde man fordre af enhver Indivi-
dualitet. Og dog er jeg her stødt paa en Judividualitet, som
jeg ikke veed, om jeg tør fordre det af, om jeg ikke gjør Uret der-
ved. Men paa den anden Side, hvis der existerer en eneste saa-
dan Individualitet, hvis altsaa Religieusitet skal gaae i Spand
med Geni og Talent, saa er jeg afmægtig, thi denne Tanke
er egentlig mit Livs Tanke, der giver mig selv Frimodighed
til ikke at misunde den Udmærkede og Begunstigede, Sindets
Rolighed til ikke at ængstes til Raadvildhed over dens Elendig-
hed, der udvortes er mere elendig end jeg.
Videre. Sæt hun da til syvende og sidst maaskee mere be-
undrede end elskede mig, sæt hun nærer den sørgelige Idee, at
jeg var noget Stort. Hvor vanskeligt bliver det da ikke for hende,
maaskee engang beruset i en Judbildningens Drøm at jeg tilbad
hende, nu at forvinde et saadant Jndtryk? Og jeg er atter Skyld
i, at hun ydmyges saaledes! Naar man ikke har en saadan Be-
kymring, saa kan jeg vel forstaae, at det frister, at være blandt
de Udmærkedes Tal, paa hvem Manges Øine vogte, mig frister
det ikke, jeg ønskede at være som Soldaten i Rækken ikke til at
skjelne fra de Andre.
End ikke et egentligt religieust Udtryk tør jeg give min
ydre Existents, af Frygt for, at hun skulde misforstaae dette
og ville vove sig ud i Uendeligheden. Hun kan det ikke, endnu
ikke. Det, der skal frelse hende, saaledes var min første Tanke,
saaledes er den endnu, er en vis Timelighedens Sundhed. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
