Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
ikke, thi jeg kommer som altid præcise, ikke et Minut for, ikke et
Minut senere, ikke et Tempo hurtigere den ene Gang end den
anden, jeg tør det ikke. Kun Den, der har Begreb om Klogskab
og om List i at benytte det Ubetydeligste, vil fatte, hvad en
saadan asketisk Forsagelse af det Ubetydeligste vil sige.
Mit Hoved er træt; o! at jeg turde hengive mig til Hvilen
og synge mig ind i Veemodets Erindring. O! at jeg turde som
en Afdod tage Smerten bort og erindre, hvad der var skjønt
Men jeg tør det ikke, i samme Øieblik bedrager jeg hende; jeg
tør det ikke, thi jeg lever, jeg er jo endnu midt i Handlingen,
Stykket er langtfra ikke forbi. Er Stykket ikke forbi? For mig
er det sandeligen ikke forbi, thi det Senere er saa langtfra at
vcere et Efterspil, at snarere Forlovelsen var et Forspil, og
Stykket begyndte med at den afbrødes. Og dog er der ingen
Handling, der skeer Jntet, i det Synlige og Udvortes skeer der
Intet, og al min Anstrcetigelse er for at afholde mig fra at handle,
og dog bevare mig selv handlende mm Avmam Hvortil da alt
Dette? Hvorfor gjør jeg det? Fordi jeg ikke kan det anderledes-;
jeg gjør det for Ideens Skyld, for Meningens Skyld, thi jeg kan
ikke leve uden Idee, jeg kan ikke holde ud, at mit Liv slet ingen
Mening skulde have. Det Intet, jeg gjor, giver dog lidt Mening,
ethvert andet Forsøg, at glemme, at begynde paa en Frisk,
at klinke med en Ven og drikke Duus med en Ligesindet, er mig
umuligt, uagtet jeg vel forstaaer, at man saa vilde finde mit
Liv at have en dyb Mening. Maaskee ligger Feilen i mit Øie,
men jeg har aldrig seet et Venskab, hvor den Ene opflammede
den Anden til at vove det Yderste for en Idee, der angaaer den
personlige Existentsz men vel har jeg seet, fordi den Anden
(0« rask-og) ikke har den Undseelse, som Enhver i sit Jnderste
dog en tidlang har for sig selv, saa har jeg seet, at deres Omgang
lærte dem begge at prutte og ikke at tage sig Verden saa nær.
Kun et Gudsforhold er det sande idealiserende Venskab, thi
Guds Tanke trænger igjennem til at adskille Sinde og Tanker,
og slutter ikke Overeenskomst i Snak. —— Jeg gjør dette Jntet
og dette Alt, fordi det er min Friheds høieste Lidenskab og mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
