Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
der ogsaa med Forstanden i Forhold til det Pludseliges Over-
gang, Neflexioneu kan ikke komme til at aande ud og Forstanden
staaer stille. Saaledes er Vanvidet forftenende. Der er intet
Forhold eller rettere et absolut Misforhold mellem hvad For-
standen formaaer og den Opgave, her bydes. Dette Misforhold
udtrykker Vanvidet. Et Øieblik afgjor det Hele; blot endnu et
Oieblih saa var dette ikke skeet.
Den anden Maade er, naar en skjult Lidenskab ved Re-
flexiou matter Villien ud, og den Lidende langsomt synker hen
i Vanvid. Den Lidende bliver ikke forstenet, men afsindig i et
Indbegreb af Forestillinger, der med Naturnødvendighed
aflose hinanden, men ikke staae i Forhold til Friheden, der engang
frit sremkaldte Forestillingerue, indtil disse nu ufrit fremkalde -
sig selv.
Det Første kunde umuligt blive Tilfældet med hende, Over-
gangen var faa fortonet som muligt; desuden maatte det jo
ogsaa have viist fig, at det var skeet. Det Andet, der næsten er det
Farligste, kunde snarere synes at indtræde. J en vis Forstand
er nemlig Forholdet gjort hende saa dialektisk som det var min
Reflexion muligt; jeg veed ikke, at jeg har forsømt at bringe
nogen Mulighed frem, og altid at kaste den saa hypothetisk til
Side, at det overlodes hende selv at finde en Forklaring. Det
har jeg gjort med Flid; jeg troer, menneskeligt talt, at det er det
ene Rigtige. Ak! Arbeidet var tungt, og det var næsten snarere
at befrygte, at jeg selv havde tabt Forftandeu. Meget reflekteret
var hun ikke af Naturen, eller rettere saa godt foiu slet ikke, meu
man kan dog aldrig vide, hvilken Virkning en Begivenhed kan
have. Blot en tiende Deel af de ReflexionssMuligheder, jeg har
sat i Bevægelse, hvis hun selv havde udfundet dem, vilde være
uok til at forstyrre en qvindelig Hjerne. Men ReflexionssMulig»
hederue maae i hendes Øine have tabt det Fristeudr. Det var det
jeg vilde, og menneskelig talt er det rigtigt. Den skjulte Sorg
maa selv opfinde og producere ReflexionssMuligheden, saa er
det forførerisk for Sorgen, at fastholde den; og dette er Van-
videts Firstepeuge· Hendes Tilfælde er ikke saaledes. Hun kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
