Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Dialektiker, saa kan hun sagtens, og er hun ikke bleven det, saa
er min Fremgangsmaade rigtig og vel betegnet.
Dette er mit Læge-Skjøn. For mig har det destoværre kun
liden Trøst, om det end altid er mig nødvendigt at gjøre mig
Alt tydeligt. Var jeg bleven consuleret og jeg turde om den Li-
dendes Tilstand sige, at den var denne, da vilde jeg være beroliget
i Henseende til en Vildelses Indtræden Da jeg ikke er Lægen,
men den Skyldige, hjælper dette mig ikke. Giften virker paa
mig selv: Reflexions-Giften, som jeg har udviklet i mig, for om
muligt at suge al Reflexion ud as hende. Jeg husker, at hun en-
gang sagde til mig, ,,at det maatte være rædsomt saaledes at
kunne forklare Alt«. Hun kunde her have faaet en Forestilling
om, hvor lidet hun forstod min Reflexion, thi hun fattede neppe,
hvor kjærkommen denne Yttring var mig, eller hvorledes kjær-
kommen.
Imidlertid har jeg dog forstaaet og oplevet, at det kunde
være muligt; mit Tungsind har indprentet mig ogsaa denne
Mulighed. Om den Ulykkelige, hvem Vanvidet hilder i sin Be-
daarelse, Jntet lider, sympathetisk at skulle opleve Vanvidet
hos en Anden, uafbrudt stirrende paa et evigt Ansvars tvivl-
somme Læsemaade — ak! Tanken derom er nok til at gjøre Has
paa et Menneske. Og dog hvis det skete, da turde jeg jo søge
hende op, og det vilde være mig en Lindring, men sæt saa hun
frelstes, og mit Problem kom igjen, faa kom vel Touren til mig.
Vaage hos hende baade Nat og Dag, det kan jeg, men jeg kan
ikke sove, og min Quide forvindes ikke ved ,,hver Nat at hvile
ved min Hustrues Side« naar det ikke er afgjort, om hun kan
være min Hustru.
Nu vil jeg slukke Lysene, naar Alt er mørkt omkring mig og
jeg selv taus, befinder jeg mig bedst. Hvad hjalp det at tale,
Enhver vilde jo sige, det var Løgn. Det faaer saa være. Min
Paastand er det ikke min Agt at forfægte mod Opponenter,
neque thesin meam publjoo oolloquio dekendere oonabor.
Og hvad er saa Sagen, hvorom jeg disputerer med Gud? Hvis
S. Kierkegaard v1. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
