Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M
Langebro har sit Navn af Længden; som Bro er den nemlig
lang, men Broens Længde som Vei er ikke betydelig, hvad man
let overbeviser sig om ved at tilbagelægge den. Naar man saa
staaer paa den anden Side: paa Christianshavn, faa shnes det
igjen at Vroen dog maa være lang som Vei, thi man er langt,
meget langt borte fra Kjøbenhavn
d. 6. April. Midnat.
Hvor trøstesløst er det ikke, naar man kun bekymret sig om
en eneste Ting, at der da slet ikke skeer Noget, som har Hensyn
til den. Paa Gaden er der Liv nok, i Husene Begivenhed og
eTummel og Støi; men om min Sag høres ikke et eneste Ord.
Saaledes sidder en Traadhandler i sin lille Bod i den afsides
Gade og venter paa Kjøbere, og hører neppe et Fodtrim paa
Oftergade ere Boutiquerne fulde af Mennesker. Men saa betaler
Traadhandleren heller ei saa stor en Husleie som den rige Reent-
mer paa Oftergade Det er sandt, men jeg derimod, jeg sidder
visselig for nok saa svære Skatter og Asgifter som nogen Ægte-
mand, og dog skeer der Intet mig angaaende.
Hvis Skuespilleren kunde sin Rolle, havde memoreret den
ypperlig, fornam Veaandelsen i Ordet og i sin Skikkelse blot
ventende paa Stikordet; men Sousflenren var falden i Søvn
og han kunde ikke komme til at kalde paa ham!
Hvis man saae, at Telegraphen blev sat op paa den anden
Side Bæltet, blev tændt, og det første Ord blev læseligt, men saa
faldt der en Taage paa, og man kunde ikke faae Noget at vide
uden ved Hjælp af Telegraphen, og det man ønskede at vide var
vigtigt for Een som Sjelens Frelse!
Hvis den ædle Ganger forstod, hvorfor den blev sadlet,
at hun nu vilde komme Ryttersken, den kongelige Frøken: Gan-
gerens Stolthed, og derfor pustede, stønnede, stampede med
Foden trodsende paa sin Kraft, at det maatte behage hende
med en vellystig Gysen at tvinge denne Fyrighed; men Sdalds
karlen gik, og han kom ikke igjen, og saa kom han endeligen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>