Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
som vistnok var mig meent og forbindtligen meent. Ol Taushed,
Taushed hvor kan Du bringe et Menneske i Modsigelse med sig
selv! Det var altsaa en Jndulgents, der forkyndtes mig, et Vurs
deringsforsog af min Adfærd. At en Qvinde vover saaledes at
krænke en anden Qvinde, og her en Pige, hvis Skotvinge de ikke
vare værdige at løse! Havde jeg været Keiser, vare de uden
videre blevne forviste til en øde O. Det er nu ogsaa en Nemesis
over mig, at min ydre Existents, om den end ikke er kjendt af
Mange, bidrager Sit til at bestyrke Nogen i denne afskyelige
fornemme Aandrighed. Hvis jeg blot var fri, og ikke havde dette
Hensyn, at en authentisk Opfattelse af mit Forhold kan for hende
blive et farligt Præcedens, sandeligen hvis den Pige, der sørger,
eller volder mig min Sorg, hvis hun ønsker at stille en Mand i
Marken som sit Contingent for Forelskelsens gode Sag, hun
gjøre mig fri, jeg skal pro virjlj holde Banneret oppe. Kom
saa til mig J Aandrige med Eders vragede Vittigheder, en god
Sag spænder Buen stærkest og rammer sikkrest. At en Forelskelse
ikke anderledes skal holdes i Ære! Ja jeg føler det vel, jeg kunde
bruge en ulykkelig Kjærlighedshistorie, den passer i min Exi-
stents. Blot jeg var fri i mit Udtryk om min Forelskelse, at jeg
var rejiceret men ogsaa Jhændehaver af min Forelskelse, blot
jeg ikke frygtede, at jeg ved at vedgaae dens Betydning for
mig pludselig forstyrrede hende, der netop maa understøttes
ved det Modsatte. Da vilde jeg sige: ja jeg er den qvindagtige
Mandsperson (thi en Mand tør jeg da ikke kaldes), den stakkels
Pusling, der ikke kunde drive det til at elske mere end eengang,
den bornerede Stymper, der var indskrænket nok til at tage det
sor Alvor med hiint skjønne Ord om den første Kjærlighed, og
ikke kunde betragte det som en koket Devise, hvilken ersarne eller
dog halvbefarne Jomfruer tilkaste hinanden gjækkende ved Aftens-
Bordet. Man have dog lidt Medlidenhed med mig, jeg føler det
selv, hvor ynkelig en Figur jeg gjør især i disse Tider, hvor selv
Pigerne døe lige saa pathetisk asElskov, som Falstaff falder pathetisk
i Slaget mod Percy, og staae op igjen livskrastige og mandbare
nok til at drikke paa en Frist. Peteheiak — Og ved denne Tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
