Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
selv, at jeg paadrog mig ethvert Ansvar. Maaskee var det dog
lykkedes i Rædselsperioden at tilveiebringe en mindeligere
Afgjørelse, men da havde jeg tænkt paa mit eget ikke paa hendes
Vel, hvis jeg havde gjort noget i den Retning. Hun havde
maaskee ikke selv fattet, hvorledes hun derved blev afhængig
af mig og langt fra at respekteres blev ødslet. Sagen blev da
stillet saaledes, at hun havde Kraft og Magtfuldkommenhed
til at handle i den religieuse Uendeligheds Potents· Derved
var jeg bleven bunden for stedse, og havde aldrig ganske faaet
mig felv igjen. Vælger hun det Andet, jeg har ikke raadet.
Hvad der trøster mig, er, at den uendelige Reflexion ikke
er væsentlig for Qvinden. Derfor kan hiin tvivlsommere Art
af Resignation bevare en Qvinde lige skjøn. Kan hun forelske
sig, saa er jeg hjulpen, som jeg kan blive det, men hvad hun
end gjør, jeg kan dog ikke lade være at faae det Skjønne ud
deraf. O! bittre Trøst for mig, hvis jeg blev hjalpen og hnn
ogsaa, men jeg i mit stille Sind maatte sige om hende: denne
Existents har renonceret paa Ideen.
Og hvortil saa alle mine Bekymringer, og Planer og
Anstrængelser? Hvad udretter jeg? Intet. Men derfor vil jeg
ikke aflade, netop derfor vil jeg det ikke, thi naar man gjør Alt
og det kan Jntet hjælpe, saa kan man være sikker paa, at man
handler i Begeistring Derfor forsmaaer jeg ikke dette Intet,
ligesom Enken ikke forsmaaede at lægge 3 Penninge i Tempel-
kisten, dette Jntet i Forhold til at udrette, som i Forhold til
Lidelse er saare meget, hvad en Eensom vil forstaae. Thi naar
Qvalen ryster Jiidvoldene og Legemet skjælver, hvis den Lidende
er en Mand, da er der dog en venlig Haand, som understøtter
hans Hoved, indtil hiin Rasen har lagt sig; eller naar Sukket
beængster og Smerten sammenknnger Hjertet, som vil briste,
hvis den Lidende er en Qvinde, da er der dog en medlidende
Qvinde, foin løsner Snarelivet, indtil hun atter aander, men
den Censomme tør end ikke hengive sig til den sandselige Lin-
dring som Qvalmen er det for Lidenskab.
Men endnu er der ingen Tid til at sørge paa egne Vegne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
