- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
329

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

gjerning, lader sit Blik styrte om i Værelset, mistænkende enhver
Krog, han kaster det ud af Vinduet for at see hos Gjenboerne,
og Samvittighedens Angest gjør ham skarpsynet: jeg veed ikke,
hvor dyrt jeg havde betalt en Vished for, at Jngen havde seet
det, eller hvor dyrt jeg havde kjøbt ikke selv at see det! Har jeg
sorlangt dette! Sandeligen hun har aldrig forstaaet mig. Selv
har jeg aldrig bøiet Knæ for noget Menneske, maaskee kunde
jeg gjøre det for hende, hvis Forholdet krævede det, men for
hendes og for min Personlighed bør det aldrig skee. Sligt er
for mig ingen Narrestreg, ingen overdreven Gestus, har jeg
gjort det, da er min Mening derom denne: at jeg ingen For-
nærmelse vilde taale som den, at det betragtedes saaledes. Her
har jeg min Stolthed igjen.

Vel veed jeg, at en Pige er anderledes end en Mand, men
dog glemmer jeg det aldrig, det har bragt en Rasen i mit Blod,
en Forvirring i min Hjerne, en Angst i min Indesluttethed,
en Fortvivlelse i min Beslutning, og frem for Alt en Susen
for Anelsens Ørk-, der for mig er Forbud og Jilbud om det
Yderste.

d. 22. April. Piidnat·

Som Den, der er sygelig og vant til en vis Mediein, maa,
hvor han tager hen, have de smertestillende Draaber med sig,
ak! saaledes maa jeg overalt have et kort Jndbegreb af min
Lidelses-Historie med mig, at jeg strax kan orientere mig i det
Hele ——— orientere mig i hvad jeg har gjennethersket med mig
selv, ganske anderledes end nogen Discipel med Læreren sin
Lectie. Hænder det mig, at jeg pludseligen kommer til at tcenke
paa den, pludseligen vil her sige, at der ligger en halv Dag
mellem den sidste Gang jeg repeterede Lectien, saa indtræder
den sorfaerdeligste Krise. Den har en Lighed med en apoplektisk
Mindelse i Forhold til den legemlige Constitution. J Nuet bliver
jeg svimmel, min Tanke kan ikke hurtigt nok saae sat paa noget
Fast i det Forviklede, og det er mig som var jeg en Morder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free