Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
mest i Knibe, thi Sligt kan man sagtens disputere med, naar
man har Lov at bruge sig selv mod det. Men en saadan An-
tagelse er en luftig Indbildning, som intetsteds har hjemme,
thi saaledes taler Gud ikke. Han taler til enhver Jndividualitet,
og i det Øieblik han taler til den, bruger han Jndividet selv
for ved ham at sige ham, hvad han vil sige ham. Derfor er det
det Svagere ved Anlæget i Hjob, at Gud viser sig i Skyerne
og tillige ved sin Tale som den dygtigste Dialektikerz thi det,
der gjør Gud til hiin frygtelige Dialektiker, er netop, at man
har ham ganske anderledes paa Livet af sig, og her er den sagteste
Hvidsken saligere og den sagteste Hvidsken forfærdeligere end at
see ham paa Thronen i Skyerne eller høre ham i Tordenen
over Jorderige· Derfor kan man ikke dialektisere med ham, thi
den dialektiske Kraft i det paagjeldende Menneskes Sjel bruger
Gud netop mod dette Menneske selv.
Naar et Individ frygter Gud, frygter han, hvad der er
mere end sig selv, og næst denne Frygt, kommer Frygten sor
sig selv; og denne Frygts angustjse er Ansvaret·
Jo mere hun giver sig hen, jo ulykkeligere bliver jeg. Er
dette en lykkelig Forbindelse? Og hvilken er vel hendes Lykke?
Fra mit Standpunkt seet en Forblindets, Jllusionens. Men
Socrates siger, at den største Ulykke er at være i en Illusion.
d. 29. April. Midnat.
Spørgsmaalet bliver, om jeg ikke kunde bibringe hende en
mildere Forestilling om mig. Hvis hun overhovedet stundom
tænker paa mig, hvilket der jo er en sørgelig Sandsynlighed
for, saa seer jeg vel, hvad hun nu efter menneskelig Sandsynlig-
hed kunde behøve Forklaringen var vel omtrent denne: ,,jeg
var til en vis Grad et fordærvet Menneske, men dog ikke ganske
slet, jeg havde ogsaa gode Sider; jeg har vel elsket hende, men
manglede Alvor, faa kom min Ustadighed, der ikke kan holde
en Beslutning fast; jeg har vel anseet hende for en elskværdig
Pige, men dog ikke fundet den Aand hos hende, ved hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
