Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
nok. God nok, det er det Eneste, troer jeg, der ikke er Tale
om. O Død, hvo gav Dig Lov at drive Aager? Eller aagrer
Du ikke værre end den blodtørstigste Jøde, værre end den blod-
løseste Puger hver Gang Du blot truer og blot piner En i Døds-
Angesten!
Adskillelsens Terminus er altsaa udsat, om ikke af andre
Grunde, saa for hendes Æres Skyld, og fordi den hele Sag
har antaget en forfærdelig Skikkelse: jeg har faaet et Menne-
skeliv paa min Samvittighed og et evigt Ansvar. Men hvilket
Forhold skal jeg nu indtage til hende? Et religieust Eenheds-
punkt er Nonsens; at vi To i Forening ville sørge, er Afsin-
dighed, naar jeg er den Skyldige og hun den Lidende. Hvilken
Meningsloshed at skulle være Skriftefader og Morder paa
eengang, at skulle være Den, der skyldig knuser, og Den, der
deeltagende opreiserl
Nei! Hun skal faae mig at see, jeg agter ikke at løbe fra
Noget; har hun letsindigen fæstet mig paa Livstid til dette
Forhold, fæstet mig ved Baand, som hun vel kan binde, men
ikke løse, saa kan det blive slemt for hende; jeg skal nok holde
ud. Deraf følger dog ikke, at hun bliver min, eller jeg hen-
des, men hvis hun troer at kunne gjøre noget Indtryk paa mig,
hvis hun har et Argument, som jeg maaskee ikke har betænkt,
vel, jeg skulker ikke fra Noget.
Adskilte ere vi, men jeg skal gjøre, hvad et Menneske for-
maaer, for at hjælpe hende. Saa grib mig da med al Din Magt,
Du vældige Lidenskab, Du Falskner, der er Sandhedens Skif-
ting, men i Bedraget ikke til at skille fra denne. Styrk mig
2 Maaneder, det er Tiden, ikke en Dag mere ; men saa længe
punktligt og samvittighedsfuldt. Forvandl al Qval i mit Bryst
til Fjas paa Læberne, al Pathos derinde til Vrøvl, naar det
gives ud. Tag bort, tag det bort, skjul hvert Træk, hver Mine,
hver Følelse, hvert Vink om en Følelse, der kunde behage hende,
saa sikkert, at ingen Sandhed glimter gjennem Bedraget. Skab
mig om, lad mig sidde, naar jeg sidder hos hende, som en nikkende
Pagode, med et tankeløst Smiil om Læben, omdunstet af Vaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
