Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Stilhed i Ørkenen, Du er forfærdeligere end Alt, hvad der
skeer eller er skeet! Derfor elsker jeg Dig, Du Eensomhedens
Stilhed, fremfor Alt hvad der er mangfoldigt, fordi Du er
uendelig!
Men denne vegeterende Stilhed, hvori Menneskelivet er
fortryllet, hvor Tiden kommer og Tiden gaaer, og fyldes med
Noget, saa der intet Savn er, thi alle Flader rinde i Havet og
kunne dog ikke fylde det uendelige Hav, men Dit og Dat kan
fylde Menneskene deres Tid, — den er min Sjel fremmed.
Og dog er det det, jeg nu maa see at blive fortrolig med. Der-
nede i Landsbyen der boer jo den kjønne Marie. Hun havde
ogsaa en Kjærlighedshistorie; nu er Smerten forbi, nu gnider
Musikanten Violen, og Marie træder i Dandsen med en ny
Elsker. Nei! Nei! det forstyrrer hele mit Væsen! Lad Uende-
ligheden skille os ad, mit Haab var, at Evigheden ogsaa vilde
forene os. Kom Dod, og bevar hende for Evigheden; kom
Vanvid, og sæt Alt i Bero, indtil Evigheden tager Skifterettens
Segl fra; kom Had, med Din uendelige Lidenskab; kom stolte
Udmærkelse, med Din visnelige Æreskrands; kom Gudsfrygt,
med Din uforkrænkelige Salighed; kom Een af Eder, og tag
hende, hvem jeg ikke selv kan tage: men ikke Dette, ikke Ende-
lighedens Fuskerier. — Skeer dette, o! da bedrager jeg hende,
da maa jeg bedrage hende. Jeg stjæler hendes Billede, som
min Indbildning elsker det, jeg skal beskue det, men det skal
ikke minde mig om hende, som det hidtil har gjort, da jeg for-
sagede Erindringens bedovende Lindring, thi da er det kun
en Erindring.
Ak! da vi skiltes ad, da lærte min Forstand mig, at jeg
maatte være forberedt, ja at jeg turde vente dette. Nu, nn
synes det mig saa vanskeligt, om det skete.
Imidlertid vil det vel skee; jeg veed det ikke. Men det
veed jeg, at jeg skylder hende at foie mig i Alt, hvad der er mig
muligt. Og det er mig muligt, at give eller at forsage at til-
stille hende en mildere Forklaring (og for mig er det, om jeg
efter menneskelig Sandsynlighed udretter Noget, ikke det Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
