- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
354

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

noget Bestemt ud af et saadant Indtryk, og dog vil jeg det.
Naar man hører et Kirkeuhrs Slag og tæller dem, følger deraf
ikke, at man veed, hvad Klokken er, thi Lydens Forplantelse
i Forhold til Afstand i Rum kan bevirke, at man først hører
de sidste Slag, og nu feiler, hvis man begynder at tælle.

Hun saae endogsaa srisk ud, noget bleg, men denne Blegs
bed tør jeg aldrig give væsentlig Betydning, thi Synet af mig
kan fremkalde den. Men Friskheden tør jeg glæde mig over;
eller skulde det være en Skuffelse, at Luften har givet hende
Sandhedens Udseende. Hvad skal en Hastvaerksdoktor kunne
sige! En Hastværksdoktor er jeg egentligen ikke, thi det er ikke
mig, der flygtigt haster gjennem Patientens Værelse, det er
Patienten, der løber mig saa hurtigt forbi; og Doktor er jeg
vel heller ikke, snarere selv Patient.

d. 15. Mat. Morgen-

Jdag for et Aar siden. Ofte nok har jeg leet ad en For-
lovet, om hvem man har fortalt mig, at han hos den Elskede
havde hængende en anden Kjole, som han tog paa for ikke at
slide paa den nye Kjole. Nu leer jeg ikke deraf; jeg har ogsaa
en anden Kjole, vel ikke hængende hos hende, men udenfor
paa Gangen. Der tager jeg den paa, og forsager hver Yttring
af min Kjærlighed, hver Antydning af min Deeltagelse, hvert
fristende lille Ønske, som, hvis vort Forhold var betrygget,
vilde begjere at glæde hende ved det Ubetydelige. Naar jeg
saa har Kjolen paa, saa begynder den evindelige Bæven op
og ned ad Stolperne, bestandigt sammenblandende det Phy-
siske og det Moralske, vrvvlende Alt mellem hverandre, bestan-
digt passiarende om vor Forelskelse, og vor Forelskelse, og andet
Saadant.

Det er en qvalfuld Straf over mig, saa qvalfnld sont var
Scenen i Tartarus: at skulle sidde saaledes og vreenge ad mig
selv. Men det maa saaledes være. Ved denne Fremgangs-
maade haaber jeg, at hele vort Forhold, naar Afbrydelsens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free