Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
forstyrret, jeg er afvæbnet Det Skin, jeg vilde fremkogle,
er jeg bleven fanget i. Jeg har jo handlet lumpent mod et
Menneske. Og om end jeg forstaaer det anderledes, og om
jeg end er vis paa, at som Solen altid staaer op i Østen, saa
vil jeg altid have Sværmeriet paa min Side, hvad jeg saa end
gjor —- jeg kan ikke gjore mig forstaaelig for noget Menneske.
Styrelsen har fanget mig. Min Existentses Idee var stolt,
nu er jeg knuset. Jeg veed det nok, jeg kan skjule det for Andre,
men jeg har tabt den egentlige Fynd i min Existents, det sikkre
Tilhold bag det bedragerske Skin, tabt, hvad jeg aldrig vinder
igjen, hvad jeg netop selv maa forhindre mig i at gjenvinde,
thi min Stolthed er endnu tilbage, men har maattet kekerre pedem
og har nu blandt Andet sin Opgave i aldrig at tilgive mig selv.
Kun religieus kan jeg nu blive mig selv forstaaelig for Gud,
i Forhold til Menneskene er Misforstaaelse det udenlandske
Sprog, jeg taler. Jeg vilde have det i min Magt, at kunne
udtrykke mig i det Almene, hvad Øieblik jeg vilde, nu kan jeg
det ikke.
O! salig er Forstaaelsen med Gud, men at Styrelsen eller
jeg har sat saaledes Misforstaaelsen om mig, at jeg bestandigt
kun nødes tilbage i den eensomme Forstaaelse, har dog ogsaa
sin Smerte. Hvo vilde betænke sig paa at vælge Fortroligheden,
men mit Valg er ikke frit; Friheden deri fornemmer jeg kun,
idet jeg hengiver mig i Nødvendigheden, og i Hengivelsen glem-
mer den. Jeg kan ikke sige, til hvem skulde jeg gaae uden til
Dig, thi jeg kan ikke gaae til Nogen, da man jo ikke kan betroe
sig til Misforstaaelsens Fortrolighed, jeg kan ikke gaae til Nogen,
thi jeg er en Fange, og Misforstaaelse og atter Misforstaaelse
og atter Misforstaaelse er de svære Jernstænger for mit Vindue;
og jeg vælger ikke at gaae til Gud, thi jeg er nodfaget. Men
saa kommer Forstaaelsen-3 Øieblik, og da er det dog igjen saligt,
at der er Jernstænger for Vinduerne, thi det gjor, at Forstaa-
elsen ikke kan være en Skuffelse, ikke noget Tillært, ikke Udbytte
paa anden Haand, og at den ikke kan blive nogen fnaksom Ud-
plappren, thi til hvem skulde jeg tale?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
