Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
d. 11. Juni. Midnat.
Jdag har jeg seet hende. Dog nytter denne Seen mig
ikke stort, thi jeg tør jo ikke troe, hvad man ellers anseer for
det Sikkreste, mine egne Øine Men idag begunstigede Situa-
tionen mig. Jeg gik med en Anden, idet vi mødte hende; jeg
vidste, han kjendte hende ikke. Jdet vi nærmede os, sagde jeg,
hvad den Pige saae lidende ud. Det var nu vel en Usandhed,
men hvad gjør man ikke for at faae Syn for Sagen. Han svarede
aldeles apathisk: ,,det synes jeg slet ikke.« Det er underligt
nok at tale med et Menneske paa den Maade, jeg tvivler paa,
at han nogensinde i sit Liv kommer for mig til at sige et Ord,
der er saa betydningsfuldt, uagtet det for ham slet Intet betød.
Herved blev det imidlertid ikke, vi havde Noget at tale om og
gik derfor frem og tilbage paa Gaden; en halv Time efter kom-
mer hun igjen fra en Boutique samme Vei tilbage. Jdet hun
gik os forbi, hvilket hun ikke kunde undgaae, da der ingen Tver-
gade var, og hun for sildig havde seet os, gjorde jeg ham igjen
opmærksom, og da hun var forbi, sagde jeg: ,,Du havde virkelig
Ret, hun saae jo næsten blomstrende ud.« Han svarede ganske
phlegmatisk: ,,ja det var jo hvad jeg sagde, men jeg kan ikke
begribe, hvorfor Du bekymrer Dig derom.« Det er underligt
at tale med et Menneske paa den Maade; jeg tvivler paa, at
han nogensinde vil gjøre en Bemærkning, der i den Grad streiser
mig, og dog tænkte han ikke stort derved. Jeg forklarede ham,
at det var en af mine Fornøielser, at agte paa Menneskenes
Ydre for deraf at slutte til deres Indre. Saaledes vilde jeg
nu gjerne indrømme ham, at hun den sidste Gang saae vel,
ja fornøielig ud, men jeg var overbeviist om, at der paa hen-
des Gang maatte være hcendt Noget, som havde frembragt
denne Virkning, thi første Gang saae hun lidende ud. Han
blev lidt vred og paastod, at han forstod sig ligesaa godt paa
Ansigter som jeg, og hun havde seet eeus ud begge Gange-.
Jeg stod som paa Gløden at jeg havde forlovet mig; men for
at frelse mig selv fra Indbildningens Snarer, naar den i Een-
somheden skulde ville asngste mig med, at han kunde være bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
