- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
393

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

393

at repetere for mig selv min Lidelseshistorie, saa var jeg for
længe siden frelst. Er min Repetition maaskee ikke altid bedende,
o! den ender dog helst i denne sidste Trøst Dertil hjælper hun
mig paa en egen Maade. Hvis jeg ikke skulde holde mig i Hand-
lingens Lidenskab, hvis det var forbi, og jeg stille o: hvilende
turde betænke det Hele, da vilde jeg sige, at hun har gavnet
mig, idet jeg ydmyget ved at see hende kaste sig hen for mig,
finder desto mere Glæde i at kaste mig selv hen under en Høiere.
Hendes Ulykke var, at hun intet Høiere havde end et Menneske.
Som Skriften siger, at en Afgud er Jntet i Verden, saaledes
kan det vel være, at jeg ender med at være slet Intet, netop
fordi jeg var hende en Afgud.

Men hvor besynderligt var ikke det Hele, det er saa dialek-
tisk skuffende, at det ligesom hvert Øieblik kunde blive borte
for mig, saa jeg ikke havde forladt hende, fordi jeg elskede hende,
men fordi jeg elskede mig selv! Jeg finder Alt saaledes som jeg ·
ønskede det, hele hendes Omgivelse, som jeg efter Prøvelsen
havde tænkt mig den. Den passer for mig som ingen anden,
jeg kunde reise Verden rundt og maaskee ikke finde den saaledes
mig gunstig. Fordres der til et Skridt, som gaaer forud for
et Ægteskab, en Forstands-Overveielse, saa tør jeg sige, at jeg
forsvarligen har prøvet mig for. Kun hende ønskede jeg ikke
at fornærme ved Recognosceringer. Jeg finder hende noget
anderledes, end jeg havde tænkt mig; et lille Optrin hjælper
paa os, og hun bliver i mine Øine elskeligere end nogensinde
— og see! saa kommer hele Vanskeligheden fra min Side. Men
er jeg da maaskee en Letsindig? Min hele Overveielse af hendes
Forhold og af Familiens Jndividualitet før Skridtet beviser
netop det Modsatte; og jeg tør give mig det Vidnesbyrd, at
jeg med den redeligste Villie gik ind i Forholdet, forvisset om
at vide, hvori Opgaven bestod, maaskee lidt stolt af at kunne
løse den: at beherske min Indesluttethed i mig selv — og see!
netop herpaa strander jeg, ikke saaledes, at jeg ikke kan gjøre
det, men saaledes, at det er ikke det, der er Opgaven. Hendes
Hengivenhed bliver efter hiin lille Begivenhed mere og mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free