Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
jeg en anden, om Menings-Forskjelligheden maaskee viste, at
jeg var en Æsthetiker, hun intet mindre, gjør slet Jntet for at
constituere et Misforhold, og hvis det kom derpaa an, skulde
jeg med Glæde opgive min Mening for hendes Skyld. Men
Tungsindets sære Ideer opgiver jeg ikke, thi disse, hvad maaskee
en Trediemand vilde kalde Nykker, disse, hvad hun deeltagende
maaskee vilde kalde sørgelige Indfald, kalder jeg Rykkere: naar
jeg blot følger dem og holder ud, da føre de mig til Uendelig-
hedens evige Vished.
J min Eensomhed ere disse Jdeer mig derfor kjære, om
de end forfærde mig; de have stor Betydning for mig og lære
mig istedenfor at ville lykønske mig selv til og lyksaliggjøre Men-
neskeheden i mageløse Opdagelser paa det religieuse Gebeet,
i Stedet derfor til min egen Fornedring ligesom at opdage
og uendeligt tilfredsstillet at nøies med det Allersimpleste. —
J Begrebet Gudsfrygt ligger ogsaa, at man skal frygte ham;
og er det farligt for et Menneskes Sjel at gjøre Gud til en
Despot, saa er det ogsaa farligt sor hans Religieusitet speku-
lativt at gjøre Gud til et reduceret Subjektz og er det æng-
stende for et Menneskes Sjel, om Gud var indesluttet i evig
Taushed, saa er det ogsaa farligt spekulativt at revidere Guds
Regnskaber eller prophetisk at ride Herredage ind i Verdens-
historien· Hvoraf kommer det vel, at paa de afsides Steder,
hvor der er en halv Miil mellem hver lille Hytte, er der mere
Gudsfrygt end i de larmende Byer, at Sømanden har mere
Gudsfrygt end Jndvaaneren i Kjøbstaden, hvoraf vel uden
deraf, at hine opleve Noget, og opleve det saaledes, at der
ingen Udflugter er. Naar Natte-Stormen raser og et hungrigt
Ulveskrig lyder varslende deri, naar man i Havsnød har frelst
sig paa en Planke, det vil sige, skal reddes paa et Halmstraa
af den visse Undergang, og man altsaa ikke kan sende Bud til
den næste Hytte, fordi Jngen tør vove sig ud i Natten, og man
altsaa kan spare at skrige: saa lærer man at slaae sin Sjel til Taals
i noget Andet end i Tillid til Nattevægtere og Gensdarmer
og Virkningen af et Nødskud. J de store Stæder ere baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
