Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Dagene ere talte. Sæt hun nu blev syg, inden den sidste
Dag var kommen, sæt hun i en Feber-Vildelse forraadte, hvad
der foregaaer mellem os. Hendes Nærmeste, som vilde troe, at
det var Phantasier-, og jeg, som vidste, det var Virkelighed! Og
naar hun saa blev helbredet, og vi igjen skulde begynde forfra.
d. 3. Juli. Midnat.
Hvor skal vi saa sees igjen? J Evigheden. Saa er der jo
Tid nok til Forstaaelsen. Hvor ligger Evigheden? Naar begynder
Evigheden? Hvilket Sprog tales der? Eller tales der maaskee
slet ikke? Kunde der ikke gives en lille Mellemtid? Er det be-
standigt høi lys Dag i Evigheden? Kunde der ikke gives en
Morgendæmring, hvor man fandt Forstaaelsen i Fortrolighed?
Hvilken er Evighedens Dom? Er Dommen færdig førend Evig-
heden begynder, og Evigheden kun dens Execution? Hvorledes
fremstilles Evigheden? Som den vide Horizont, hvor man Jntet
seer. Saaledes er den fremstillet paa Gravbilledet: den Sør-
gende sidder i Forgrunden og siger: han gik bort, ind hisset.
Men i den vide Horizont seer jeg slet Jntet, og kun den Forbi-
gaaende seer den Sørgende i Forgrunden, men videre seer han
heller Intet. Saa seer jeg altsaa heller ikke hende. Det er umuligt.
Jeg maa see hende. Er dette intet Argument; eller er det et
bedre Argument: at enten jeg vil eller ei maa jeg see hende.
Sæt hun havde glemt mig. Kan vi saa sees? Sæt hun ikke havde
tilgivet mig. Saa havde hun jo ikke glemt mig. Men kan vi saa
sees? Sæt hun stod ved en Andens Side. Naar hun staaer saa-
ledes i Tiden, da staaer jeg hende i Veien, og derfor vil jeg
fjerne mig. Men hvis jeg stod hende i Veien i Evigheden, hvor
skal jeg saa gaae hen? Er Tiden den Stærkere i Sammenligning
med Evigheden? Har Tiden Magt til evigt at skille os ad? Jeg
troede, den havde kun Magt til at gjøre mig ulykkelig i Tiden,
men maatte slippe mig, saasnart jeg omskifter Tiden med Evig-
heden, og er, hvor hun er, thi evigt er hun bestandigt hos mig.
Hvis saa, hvad var saa Tiden? Den var, at vi To ikke fik hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
