Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
vil maaskee blive syg ligesom Den, der har læst meget anstrænget
til Examen, bliver syg naar Examen er overstaaet. Af en saadan
Sygdom kunde man ogsaa døe, men deraf følger ingen sikker
Conclusion til et propter boe. — Mig selv betræsfende, da
har hun ved at nødsage mig til det Yderste, hjulpet mig til at
trække min Personlighed saavidt som muligt ud af hende. Skulde
hun, kjed af det Hele, finde sig en ny Forelskelse, da skal ikke blot
jeg være udenfor, men endogsaa ethvert Billede af mig være
det, thi hun har intet, og idetmindste intet, hvori der er nogen
Sandhed.
d. 7· Juli. Midnat·
See! nu hører jeg op for denne Gang. Min Dvale-Tid i
Henseende til hende begynder, jeg takker af. Den 3die Januar
begynder Uroen igjen. Naar der takkes af hedder det: Høire
og Venstre omkring, march. Det er satirisk nok, thi min Ulykke
er, at jeg hverken kan gjøre Høire eller Venstre omkring eller
marchere.
Uroens Tid er det halve Aar, hiint Virkeligheden-3 halve
Aar, der atter og atter kommer igjen, indtil jeg bliver fri. Godt,
at det ikke var et heelt Aar, thi da vilde jeg have et Sørgeaar i
samme Forstand, som man har et Kirkeaar: i det Øieblik jeg var
færdig med det gamle, kom jeg til at begynde paa et nyt.
En gammel Kone pleiede at sige om Vægteren, naar han
begyndte at raabe: nu er han nok vildsarende. Og den Vild-
farende raaber jo ogsaa. Saaledes er jeg i Uroens Tid en Raa-
bende, en Vildfarende.
Min Beslutning er i Troskab til hende at blive Jdeerne og
min Aands-Existents tro af yderste Evne, at jeg erfarende maatte
forvisses om, at det er Aanden, som gjør levende, at det udvortes
Menneske kan forsmaegte og Aanden seire, Skabningen sukke
og Aanden juble, at jeg maatte trøstes og vorde glad ved Aanden,
forsagende alle Endelighedens Trøstegrunde, at jeg maatte
holde ud og ikke ende Ordets Herlighed i Gjerningens Smaalig-
S. Kierkegaard VL 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
