Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Experimentets mandlige Figur seer da det Comiske, men
ikke som en hærdet Iagttager seer det. Han seer det Comiske
og styrker sig ved dette til det Tragiske. Det er, hvad der især
beskæftiget mig, thi derved belyses det Religieuse· J Aands-
stnrke til paa eengang at see det Comiske og det Tragiske i det
Samme eulminerer Hedenskabet. J den høiere Lidenskab, der
ud af denne Eenhed vælger det Tragiske, begynder Religieusis
teten, det vil sige den Religieusitet, for hvilken Umiddelbars
heden er forbi — og denne skal jo i vor Tid være forbi for Alle,
saa sige de. Som Dine-Skabning har Mennesket to Been
(Extremiteterne), saaledes er det Comiske og det Tragiske nød-
vendige Bevægelses-Extremiteter for Den, som vil existere i
Kraft as Aand, og efter at have opgivet Umiddelbarheden.
Enhver, der kun har eet Been og dog vil være Aand i Kraft
af Aand er latterlig, han være nok saa stort et Geni. J For-
holdets Ligelighed mellem det Comiske og det Tragiske ligger
Betingelsen for den rette Gang, Misforholdet kan ogsaa her
betegnes som at halte, at være hjulbenet, klumpfodet o. s. v. —
Min Ridders Ulykke er, at han, idet han skal slutte sig sam-
men i Religieusiteten, bliver dialektisk paa det yderste Punkt,
hvorom mere i en anden Paragrapl). Her kun saa meget, han
bliver ikke dialektisk i at gribe ud af det Comiske og Tragiske
den tragiske høiere Lidenskab, thi saa kunde jeg slet ikke bruge
ham, men han bliver dialektisk i selve denne Lidenskabs sidste
Udtryk. Uden dette kunde jeg heller ikke bruge ham; thi der
ligger netop en dæmonisk Approximations Bestemmelse til det
Religieuse.
For at belyse Experimentet skal jeg gjennemgaae Structuren.
Anlægets Form udtrykker anlieiteten. Om Morgenen
erindrer han Virkeligheden, i Natten har han med den samme
Historie at gjøre, men gjennemtrængt af hans egen Idealitet-
Denne Idealitet er altsaa ikke en illusorisk Antieipation, der
endnu ikke har seet Virkeligheden, men efter Virkeligheden
en Frihedens Gjerning. Dette er Disierentsen mellem den
æsthetiske og den religiense Idealitet. Den æsthetiske er høiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
