Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
helbredes, da han forlader hende, og helbredes lidt efter lidt;
han lider mest bag efter. Han er den Handlende, hun den Lidende,
saa synes det, dog er det omvendt, han er den Lidende, som ikke
havde vovet, hvad hun vovede, at lægge et saadant Ansvar paa
et andet Menneske. Hun troer, at han har fornærmet og krænket
hende ved at bryde Forholdet, og dog har han kun fornærmet
hende ved at begynde det. Afbrydelsen er i sympathetisk Begei-
string for hende. Hans Skyld er, fraseet det at begynde, at han
i Forhold til hende anlægger for stor en Maalestok, og dette er
netop hans Ære Han er skyldig, hun aldeles uskyldig, mener
han. Dog er det ikke saa: er han skyldig i at have begyndt, saa er
hun skyldig ved at benytte sig af Forholdets ethiske Side til at
ville binde ham til sig, og vove Skridt, hvis Følger hun hverken
drømmer om eller kan beregne. Han seer det Comifke, men i
Lidenskab, saa han derudaf vælger det Tragiske (dette er det
Religieuse og hvad jeg ikke kan forstaae, der seer begge Mo-
menter i Ligevægt), hun seer det Tragiske og saa tydeligt, at
hun gjør det comisk. Han frembringer i det Udvortes slet ingen
Virkning, uden hvad ethvert Mandfolk kunde gjort lige saa
godt, at en Pige vil døe o. s. v., han kan ikke engang gjøre en
Pige ulykkelig; hun frembringer en uhyre Virkning. Dette
tænker hun slet ikke paa, thi hun tænker, havde hun faaet Lov
at gjøre ham lykkelig, saa havde det været Noget. Det Første
tænker han ikke paa, thi han maa tænke, at han har knust hende.
Han er forvisset om Eet, at det bliver Pigens Ruin at forenes
med ham, maaskee er Pigen klogere, naar hun mener, at hun
nok kunde bruge ham. Hun er sikker paa, fagtens at kunne gjøre
ham lykkelig, og dog vilde det, som viist, ubetinget have været
hans Undergang. Han er til Nar ved sin ydmyge Ærbødighed,
hun bliver til Nar ved sine store Ord.
Men hvorledes kom han dog til at begynde? Dette troer
jeg, jeg har lagt tydeligt an. Han begynder med en heel Livs-
Anfkuelse, som han har dannet sig. Jeg fkal have en religieus
Jndividualitets-Approximation ud af ham, derfor maatte
Anskuelsen være en æsthetisk-ethisk i Illusion. Saaledes er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
