Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
at tale om Pengene, han saaer, saa er det lige vist, at han giver
Snak, maaskee megen Snak —- ak! for en ringe Betaling. En
saadan historiserende Taler gjør blot Sit til, at de Lærende
blive aandløse. Det er nemlig Aand at spørge om to Ting:
1) er det, der siges, muligt; 2) kan jeg gjøre det. Men aandløft
at spørge om to Ting: 1) er det virkeligt, 2) har min Nabo, Chri-
stophersen, gjort det, har han virkeligen gjort det. Og Troen
er den Idealitet, der opløser et esse i sit passe og nu gjør Slut-
ningen omvendt i Lidenskab. Hvis Troens Gjenstand er det
Absurde, saa er det dog ikke det Historiske, der troes, men Troen
er den Idealitet, der opløser et esse i et non passe og nu vil
troe det.
For yderligere at sikkre det religieuse Paradigma, holder
man det Religieuse i alene pathetiske Kategorier af Umiddelbar-
heden. Det gaaer her Taleren, ligesom det gaaer Digteren med
sin tragiske Helt. Man tør slet ikke lade det Comiske komme frem.
Derfor veed Tilhøreren bestemt, at det er Alvor, og naar det er
Alvor, saa kan han nok troe det. Men sæt nu denne Alvor var
Spøg. Den religieuse Alvor er som det Religieuse den ud af
Eenheden af det Comiske og Tragiske gaaende høiere Lidenskab.
Dette veed jeg netop deraf, at jeg selv ikke er religieus og har
naaet dette Standpunkt (Eenhedens) uden at overspringe noget
foran, og uden at finde det Religieuse i mig. — Forholder dette
sig saaledes, da skal det Historiske ikke uleilige sig, thi som det
aldrig kan hjælpe til en Idealitet, saa da vel allermindst til en
dialektisk Idealitet. Hvis jeg var en vederhæftig Mand, vilde
det see galt ud for Læseverdenen, der ikke forud kan faae at
vide, om det er Spøg eller Alvor. Jeg blev nødsaget til en Er-
klæring —- det er dog immer godt for Noget, ikke at være veder-
hæftig.
Det Religieuse betrygger man ligesom det Æsthetiske ved
et Resultat — og mit Experiment er jo ikke færdigt Der er
altsaa intet Resultat —— ,,jeg beder et høistæret tænkende Publi-
kum at betænke, hvad det vil sige, at give en Bog ud uden Re-
sultat. Heldigviis læser Jngen den, da den er af en obscur For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
