Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Bdrne siger om Hamlet: »Det er et christeligt Drama·«
Dette er i mine Tanker en særdeles god Bemærkning Jeg
substituerer blot det Ord: et religieust Drama, og vil da sige,
at Feilen er, ikke at det er det, men at det ikke er blevet det,
eller rettere at det slet ikke burde være Drama. Naar Shakspeare
ikke vil give Hamlet religieuse Forudsætninger, der sammen-
svcerge sig mod ham i religieuse Tvivl (hvorved Dramaet ophorer),
saa er Hamlet væsentligen en Ubesluttet, og det Æsthetiske
fordrer en comisk Opfattelse. Hans store Plan at være Hævneren,
hvem Hævnen hører til siger Hamlet, har han undfanget; der-
som man nu ikke i samme Øieblik seer ham religieust segne under
denne Plan (hvorved Scenen bliver indadvendt og hans upoes
tiske Vetænkeligheder blive en i psychologisk Henseende mærkelig
Form af dialektisk Anger, idet Angeren ligesom kommer for
tidligt) saa fordrer man rask Handling, thi da har han ene og
alene med det Udvortes at gjore, hvor Digteren ingen Vanske-
ligheder lægger ham. Staaer Planen fast, saa er Hamlet en
Nølepeer, der ikke veed at handle, staaer Planen ikke fast, er
han en Art Selvplager, der plager sig selv for og med at ville
være noget Stort, ingen af Delene beskæftiget tragisk. Rdtscher
har ganske rigtigt gjort ham til en Reflexionssyg Rotschers Ud-
vikling er ypperlig, og har tillige en anden Interesse for Den,
som ønsker at see, hvorledes Systematikere nodsages til at bruge
ExistentssKategorier.
Holdes Hamlet i reent æsthetiske Kategorier, saa er det
dette, man vil see, at han har dæmonisk Kraft til at udføre en
saadan Beslntning. Hans Betænkeligheder interessere slet ikke;
hans Procrastineren og Forhalen, hans Udseetten og selvbedrage«
riske Nydelse i det fornyede Forsæt paa samme Tid, som der
ingen Hindring udenfra er, nedsætter ham kun, saa han ikke
bliver æsthetisk Helt, og saa bliver han jo slet Intet. Lægges
han religienst an, interessere Betieiikelighederne meget, sordi
disse sikkre, at han er en religieus Helt. Stundom har man et
aldeles udvortes Begreb oin en religiens Helt. I Katholicisinen
s.Ex., især i Middelalderen, har der maaskee levet Mangen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
