- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
486

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

Sandsebedrag, saa det Eneste, der bliver tilbage, er Judividet
selv, dette enkelte Individ sat i sit Guds Forhold under Be-
stemmelsen: skyldig — ikke skyldig.

Saaledes den Religieuse efter hvad jeg experimenterende
har forvisset mig om; jeg seer det ikke saaledes, thi jeg seer i
Forholdet mellem det LCsthetiske og det Religieuse atter Een-
heden af det Comiske og det Tragiske, som de danne, naar man
sætter dem sammen. Saaledes seer jeg ogsaa i Armod det Tra-
giske i, at en udødelig Aand lider, det Comiske i at det dreier
sig om 2 Mk. Videre gaaer jeg ikke end til Eenheden af det Co-
miske og det Tragiske i Aands Ligevægt Jeg har en Formod-
ning om, at jeg, hvis jeg gik videre og begyndte paa det Reli-
gieuse, ikke skulde komme i den Vanskelighed, at det blev tvivl-
somt, om jeg var skyldig, derfor holder jeg mig udenfor. Jeg
er ingen Forarget, langtfra, men jeg er heller ikke religieus.
Det Religieuse beskæftiget mig som Phænomen og som det
Phænomen, der beskæftiget mig mest. Det er derfor ikke for
Menneskenes Skyld men for min egen, at det gjor mig ondt,
at Religieusiteten forsvinder, fordi jeg ønsker Stof til Iagttagelse.
Dette tager jeg ikke i Betænkning at sige, og jeg har ogsaa god
Tid dertil; thi en Iagttager har Tid nok. Anderledes med en
Religieus· Naar han taler er det kun Monolog; alene beskæftiget
med sig selv, taler han høit, det kaldes at prædike; er der Nogen,
som hører, saa veed han Jntet om sit Forhold til dem, uden
dette, at de Intet skylde ham, thi det han skal udrette, er at
frelse sig selv. En saadan hoiærværdig Monolog, der vidner
christeligt, naar den i sin Bevægethed bevæger den Talende,
den Vidnende, fordi han taler om sig selv, kaldes en Prædiken·
Verdenshistorifke Oversigter, systematiske Resultater, Gestiku-
lationer og Svedens Aftorrelse, Stemme-Styrke og Næve«
kræfter, samt sammes reflekterede Anvendelse for at udrette
Noget ere æsthetiske Reminiscentser, der ikke engang vide aristo«
telisk rigtigt at accentuere Frygt og Medlidenhed. Thi verdenss
historiske Over-sigter vække ikke Frygt faa lidet som systematiske
Resultater, og Stemmestyrke ryster ikke Sjelen, men i det Høieste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free