Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
tidligere, hvad der er tabt, og hvad der er vundet, hvad den
første Umiddelbarhed kan gjøre, som den anden ikke tør, hvad
den første Umiddelbarhed elsker, som den anden ikke tør, hvilken
der er den første Umiddelbarheds Vished, som den anden ikke
har, hvilken dens Glæde, som den anden ikke har o.s.v., thi
det er en saare vidtløftig Sag. J en anden Forstand er den
let udtømt, naar man ikke har socratisk Forfærdelse for at være
i en Vildfarelse, men moderne Dumdristighed til at mene, at
naar man blot siger det, saa er man Det: ligesom man i Even-
tyret ved at sige visse Ord bliver en Fugl.
Skjøndt ellers ikke tilbøielig til at ønske, og langtfra at ville
troe, at jeg var hjulpen ved det opfyldte Ønske, vilde jeg dog
ønske, at en socratisk nøieregnende Mand vilde lade en saadan
existerende Skikkelse blive til for vore Øine, at man ved at høre
ham, kunde see ham. Det er langtfra min Mening, at jeg, om
jeg læste en saadan Fortælling 100 Gange, kom et eneste Skridt
videre, hvis jeg ikke selv lidende naaede det Samme. Priset
være det retfærdige Regimente, der i Aandens Verden gjør Ret
og Skjel og ikke lader Een i Livsfare, i yderste Anstrengelse kum-
merligt erhverve, hvad en Anden tankeløst sover sig til i Dumhed.
Men Problemet selv, Syndsforladelsens Jdee ligger udenfor
den Opgave, Experimentet har sat sig, thi dets qujdam er kun
en dæmonisk Figur i Retning af det Religieuse, og Problemet
overstiger baade min Forstand og mine Evner. Jeg skal ikke
skulke mig derfra ved at sige, at her er ikke Stedet, som var det
Stedet og Tiden maaskee og Pladsen paa Papiret, jeg mang-
lede, da jeg tvertimod tænker som saa, at havde jeg først selv
forstaaet det, fandt jeg nok Sted og Tid og Plads for Frem-
stillingen.
Hlutninggord.
M. k. Læser! — dog til hvem taler jeg? Der er maaskee
slet ingen bleven tilbage. Det er vel gaaet mig omvendt, som
det gik hiin ædle Konge, hvem Sorgens Budskab lærte at haste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
