Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612
maalet ikke skulde være dygtigt til at udtrykke vanskelige Tanker.
Dette synes mig en besynderlig og utaknemlig Mening, som
det ogsaa synes mig besynderligt og overdrevent at ville ivre
for det, saa man næsten glemmer at glæde sig ved det, at for-
fægte en Uafhængighed saa ivrigt, at Iveren næsten synes at
tyde paa, at man allerede føler sig afhængig, og at det stridige
Ord tilsidst bliver det Spændende, ikke Sprogets Fryd det Veder-
qvægende Jeg føler mig lykkelig ved at være bunden til mit
Modersmaal, bunden som maaskee kun Faa er det, bunden som
Adam var til Eva, fordi der ingen anden Qvinde var, bunden fordi
det har været mig en Umulighed at lære noget andet Sprog og
derved en Umulighed at fristes til at lade stolt og fornemt om det
medfødte, men ogsaa glad ved at være bunden til et Modersmaal,
der er riigt i indre Oprindelighed, naar det udvider Sjelen, og
lyder vellystigt i Øret med sin søde Klang; et Modersmaal, der ikke
stønner forfangent i den vanskelige Tanke, og derfor er det maa-
skee Nogen troer, at det ikke kan udtrykke den, fordi det gjor Van-
skeligheden let ved at udtale den; et Modersmaal, der ikke puster
og lyder anstrænget, naar det staaer for det Uudsigelige, men
sysler dermed i Spøg og i Alvor indtil det er udsagt; et Sprog,
der ikke finder langt borte, hvad der ligger nær, eller søger dybt
nede, hvad der er lige ved Haanden, fordi det i lykkeligt For-
hold til Gjenstanden gaaer ud og ind som en Alf, og bringer
den for Dagen som et Barn den lykkelige Bemærkning, uden
ret at vide af det; et Sprog, der er hæftigt og bevæget, hver
Gang den rette Elsker veed mandligt at hidse Sprogets qvinde-
lige Lidenskab, selvbevidst og seierrigt i Tankestriden, hver Gang
den rette Hersker veed at føre det an, smidigt som en Bryder,
hver Gang den rette Tænker ikke slipper det og ikke slipper Tan-
ken; et Sprog, der om det end paa et enkelt Sted synes fattigt,
dog ikke er det, men forsmaaet som en beskeden Elskerinde, der
jo har den høieste Værd og fremfor Alt ikke er forjadsket; et
Sprog, der ikke uden Udtryk for det Store, det Afgjørende,
det Fremtrædende, har en yndig, en tækkelig, en livsalig For-
kjærlighed for Mellemtanken og Bibegrebet og Tillægsordet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
