Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Naar Skriften betragtes som det sikkre Tilhold, der afgjør,
hvad der er christeligt, og hvad ikke, saa gjelder det historisk-
critisk at sikkre Skriften8).
Man afhandler da her: de enkelte Skrifters Medhenhøren
til Kanon, deres Authentie, Jntegritet, Forfatternes Axiopistie,
og man sætter en dogmatisk Garantie: Jnspirationenkst
Naar man tænker Englændernes Arbeide paa Tunnelen: den
uhyre Anstrængelse af Kraft, og hvorledes saa et lille Tilfælde
kan i lang Tid forstyrre det Hele — saa faaer man en passende
Forestilling om dette hele critiske Foretagende. Hvilken Tid,
hvilken Flid, hvilke herlige Evner, hvilke udmærkede Kundskaber
ere her fra Slægt til Slægt satte i Reqvisition til dette Under-
værk. Og dog kan her pludseligen en lille dialektisk Tvivl, der
rører Forudsætningerne, i lang Tid forstyrre det Hele, forstyrre
den underjordiske Vei til Christendommen, som man objektivt
og videnskabeligt har villet anlægge, istedetfor at lade Pro-
s) Det Dialektiske lader sig nu engang ikke udelukke. Det kan hænde,
at een Generation, at to maaskee leve hen i den Formening, at have fundet
et Plankeværk, som var Verdens og Dialektikens Ende: hjælper ikke. Saa-
ledes meente man en lang Tid at holde Dialektiken ude fra Troen ved at
’ sige, at dens Overbeviisning var i Kraft af Autoritet. Vilde man da spørge,
o: dialektisere med den Troende, vendte han Sagen med en vis unbefangen
Frimodighed saaledes: jeg kan og skal ikke kunne gjøre Rede for den; thi jeg
hviler i Tillid til Andre, til de Helliges Autoritet o. s. v. Dette er en Illusion;
thi Dialektiken vender sig blot og spørger, o: dialektiserer med ham om, hvad
saa Autoritet er, og hvorfor han nu anseer disse for Autoritet. Den dialek-
tiserer altsaa ikke med ham om Troen, han har i Tillid til Hine, men om
Troen, han har til Hine.
«) Misforholdet mellem Jnspiration og den critiske Forsken er lige-
som den mellem evig Salighed og critiske Overveielser, fordi Inspiration
kun er Gjenstand for Troen. Eller er man derfor saa critisk ivrige, fordi Bøgerne
ere inspirerede? Saa er da altsaa den Troende, som troer, at Bøger-tie ere
inspirerede, ikke vidende om, hvilke Bøger det er, hvorom han troer, at de
ere inspirerede. Eller resulterer Jnspirationen af Critiken, saa naar den har
gjort Sit, den tillige har beviist, at Bogerne ere inspirerede? I saa Fald kom-
mer man aldrig til at antage Jnspirationen, thi det critiske Arbeide er i sit
maximum kun en Avproximation·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
