Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
o: at Sandheden kun er i Vordelsen, i Tilegnelsens Proces,
at der altsaa intet Resultat er; sæt han var en Menneskeven,
der nødvendigviis maatte avertere alle Mennesker derom; sæt
han skjød den fortræffelige Gjenvei at meddele det i den lige-
fremme Form i Adresseavisen, hvorved han vandt en Masse
Tilhængere, medens den kunstneriske Vei vilde trods hans
yderste Anstrængelse lade det uafgjort, om han havde hjulpet
noget Menneske: hvad saa? Ja saa blev hans Udsagn netop
et Resultat. — Sæt En vilde meddele, at al Reciperen er en
Producerenz sæt han gjentog det saa tidt, at denne Sætning
endogsaa blev brugt paa Forskrifter til Skjankrivning: saa
havde han rigtignok faaet sin Sætning bekræftet — Sæt En
vilde meddele den Overbeviisning, at et Menneskes Guds-
Forhold er en Hemmelighed; sæt det var ret saadan en rar
Mand, der holdt saa meget af andre Mennesker, at det maatte
ud af ham; sæt han dog endnu havde saa megen Forstand,
at han mærkede lidt af Modsigelsen ved at meddele det lige-
frem, og han altsaa meddeelte det under Tausheds Løfte: hvad
saa? Saa maatte han enten antage, at Discipelen var visere
end Læreren, at Discipelen virkelig kunde tie, hvad Læreren
ikke kunde (en ypperlig Satire over det at være Lærer!), eller
han maatte blive lyksaliggjort i Galimathias, saa han slet ikke
opdagede Modsigelsen. Det er besynderligt med disse rare Men-
nesker; det er nu saa Rørende, at det maa ud af dem — og det
er saa Forfængeligt, at troe, at noget andet Menneske i sit
Guds-Forhold trænger til Ens Bistand, som kunde Gud ikke
nok hjælpe sig selv og den Paagjeldende· Men det er lidt anstræn-
gende, existerende at fastholde den Tanke, at man for Gud er
Intet, at det er en Spøg med al Ens Anstrængelse; lidt tug-
tende, at ære ethvert Menneske, saa man ikke ligefrem tør blande
sig i hans Guds-Forhold, deels fordi man skal have nok med
sit eget at gjøre, deels fordi Gud ikke er en Ven af Næsviished.
Overalt hvor det Subjektive er af Vigtighed i Erkjendelsen,
altsaa Tilegnelsen er Hovedsagen, der er Meddelelsen et Kunst-
værk, den er dobbelt-reflekteret, og dens første Form er netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
