Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
værelse derimod, hvor jeg fatter den, isolerer mig. Den, der er
opmærksom herpaa, den der, nøiet med at være Menneske,
har Styrke og Ørkesløshed nok til ikke at ville bedrages for
saa at faae Lov at spreche om hele Verdenshistorien, beundret
af Ligefindede, spottet af Tilværelsen, han undgaaer det lige-
fremme Udsagn. Som bekjendt var Socrates en Dagdriver,
der hverken brød sig om Verdenshistorien eller Astronomien
(denne opgav han som Diogenes fortæller, og naar han senere
stod stille og stirrede hen for sig, kan jeg dog, uden forøvrigt
at afgjøre Noget om hvad han egentlig foretog sig, ikke antage,
at han kiggede Stjerner), men havde god Tid og Særhed nok
til at bekymre sig om det simple Menneskelige, hvilken Bekym-
ring, besynderligt nok, ansees for Særhed hos Mennesker,
medens det derimod sslet ikke er sært, at have travlt med Ver-
denshistorien, Astronomien og andet Saadant. Ifølge en ud-
mærket Afhandling i det Fyenske Tidsskrift seer jeg, at Socrates
skal have været noget ironisk. Det var virkelig paa den høie
Tid, at det blev sagt, og jeg er nui det Tilfælde at turde beraabe
mig paa hiin Afhandling, naar jeg antager noget Lignende.
Socrates’s Jroni bruger blandt Andet den Form, netop naar
han vil have Uendeligheden frem, at han i første Jnstants taler
som en Afsindig. Ligesom Tilværelsen er lumsk, saaledes er hans
Tale ogsaa, maaskee (thi jeg er ikke en saadan vis Mand som
den Positive i det fyenske Tidsskrify for at forhindre, at faae
en rørt og troende Tilhører, der positivt tilegnede sig Udsagnet
om Tilværelsens Negativitet. Denne Afsindighed i første Jnstants
kan da tillige have betydet sor Socrates, at han, medens han
talte med Menneskene, tillige i det Sagte confererede priva-
tissime med Ideen, hvilket Jngen kan forstaae som kun kan tale
ligefrem, og hvilket det ikke kan hjælpe at sige En eengang for
alle, da Hemmeligheden netop er, at det altid maa være overalt
tilstede i Tanken og i dennes Gjengivelse, ligesom det overalt
er tilstede i Tilværelsen Det er forsaavidt netop det Rigtige
ikke at blive forstaaet, thi derved er man jo sikkret mod Mis-
forstaaelse. Naar saaledes Socrates etsteds siger, at det er mær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
