Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
i denne Forskjel, endnu i sit 70de Aar var han ikke færdig med
stræbende at indøve inderligere og inderligere hvad en Pige
paa 16 Aar veed. Thi han var ikke som Den, der kan Hebraisk,
og altsaa kan sige til den unge Pige: det kan Du ikke, og det
behøver lang Tid for at læres; han var ikke som Den, der kan
hugge i Steen, hvilket den unge Pige vel vilde forstaae at hun
ikke kunde, og forstaae at beundre, nei, han vidste ikke mere
end hun. Hvad Under da, at han var saa ligegyldig ved at døe,
thi den stakkels Fyr har formodentlig selv indseet, at hans Liv
var spildt, og at det nu var for silde at begynde forfra for at
lære, hvad kun de Udmærkede vide. Hvad Under da, at han
slet ingen Ophævelser gjør over sin Død, som tabte Staten
noget Uerftatteligt i ham. Ak, han har vel tænkt som faa: havde
jeg endda været Professor i Hebraisk, havde jeg været Billed-
hugger eller Solodandser, end sige havde jeg været et verdens-
historisk lyksaliggjørende Genie, ja hvor skulde Staten da have
forvundet mit Tab, og hvor skulde dens Jndvaanere have faaet
det at vide, som jeg kunde sige dem! Men mig skal der intet
Spørgsmaal blive om, thi hvad jeg veed, det veed Enhver.
Det var dog en Spøgefugl den Socrates, saaledes at spøge
med Hebraisk, Billedhuggerkunsten, Valletten og den verdens-
historiske Lyksaliggjørelsez og saa igjen at bryde sig saa meget
om Guden, at han skjøndt uden Aflad øvende sig gjennem hele sit
Liv (ja som en Solodandser til Gudens Ære), tvivlsomt imøde-
saae, om han skulde kunne bestaaei Gudens Prøve: hvad var
saa det?
Den relative Forskjel, der i Umiddelbarheden er mellem
det Comiske og det Tragiske, fvinder bort i Dobbelt-Reflexionen,
hvor Forskjellen bliver uendelig, og derved Jdentiteten sat.
Religieust er derfor Tilbedelsens comiske Udtryk ligesaa guds-
srygtigt som dens pathetiske. Det til Grund for det Comiske
og det Pathetiske Liggende er Misforholdet, Modsigelsen mel-
lem det Uendelige og det Endelige, det Evige og det Vordende.
En Pathos derfor, som udelukker det Comiske, er en Misfor-
staaelse, er slet ikke Pathos. Den subjektivt existerende Tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
