Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Endelige. Armod og Rigdom avlede altsaa, ifølge Plato, Eros,
hvis Væsen er dannet af begge. Men hvad er Existents? Det
er hiint Barn, som er avlet af det Uendelige og det Endelige,
det Evige og det Timelige, og derfor er bestandigt stræbende.
Dette var Socrates’s Mening: derfor er Kjerligheden bestan-
digt stræbende, o: det tænkende Subjekt er existerende. Kun
Systematikere og de Objektive have ophørt at være Mennesker
og ere blevne Speculationen, der har hjemme i den rene Væren
Det Socratiske skal naturligviis ikke forstaaes endeligen om en
fortsat og idelig fortsat Stræben til et Maal uden at naae det.
Nei, men hvor meget end Subjektet har Uendeligheden i sig,
derved at det er existerende, er det i Vorden. Den Tænker, der
kan glemme i al sin Tænken at tænke det med, at han er existe-
rende, han forklarer ikke Tilværelsen, han gjør et Forsøg paa
at ophøre at være Menneske, at blive en Bog eller et objek-
tivt Noget, som kun en Münchhausen kan blive. At den objektive
Tænkning har sin Realitet, nægtes ikke, men i Forhold til al
den Tænkning, hvor netop Subjektiviteten maa accentueres,
er den en Misforstaaelse Om en Mand hele sit Liv igjennem
kun beskjæftiger sig med Logiken, saa bliver han derfor dog ikke
Logiken, existerer derfor selv i andre Categorier. Finder han
nu, at dette ikke er Umagen værd at tænke over, saa lad ham
det, det er nok heller ikke behageligt at faae at vide, at Til-
værelsen spotter over ham, der er ifærd med at ville blive reen
objektiv.
3. Hvad der under dette og det følgende Punkt bliver
Gjenstand for Omtalen, lader sig bestemtere henføre til Lessing,
forsaavidt Udsagnet ligefrem lader sig citere, men dog atter
ikke med nogen ligefrem Bestemthed, da Lessing ikke er doce-
rende, men subjektivt eviterende, Uden at ville forpligtige Nogen
til for hans Skyld at antage det, uden at ville forhjælpe Nogen
til en ligefrem Continuitet med Ophavsmanden Maaskee har
Lessing selv forstaaet, at Sligt ikke lader sig docere ligefrem;
idetmindste lader Lessings Adfærd sig forklare saaledes, og
maaskee er Forklaringen rigtig, maaskee.
S. Kierkegaard v11. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
