Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
al Tænkning ligger i Jmmanentsen, og hvad gjør saa den men-
neskelige Tænksomhed? Den tænker Jmmanentsen, lader som
denne er Disjunktionens første Halvdeel, og saa har den tænkt
Christendommen-M
Nu til Lessing Stedet findes i en lille Opsats: Uber den
Beweis des Geistes und der Kraft; an den Herrn Director
Schumann. L. opponerer mod hvad jeg vilde kalde at qvan-
titere sig ind i en qvalitativ Afgjørelse; han bekæmper den lige-
fremme Overgang fra historisk Tilforladelighed til Afgjørelse
af en evig Salighed. Han nægter ikke (thi han veed strax at
gjøre Concessioner for at Categorierne kunne blive tydelige),
at hvad der i Skriften fortælles om Undere og Spaadomme,
er ligesaa tilforladeligt som andre historiske Efterretninger, ja
saa tilforladeligt som overhovedet historiske Efterretninger kunne
være: aber nun, wenn sie nur eben fo zuverläfsig find, warum
macht man sie bei dem Gebrauche auf einmal unendlich zuver-
lässiger? (p. 79), nemlig fordi man paa dem vil bygge Antagel-
sen af en Lære, der betinger en evig Salighed, altsaa paa dem
vil bygge en evig Salighed. L. er villig til, ligesom alle Andre,
at troe, at en Alexander har levet, der har undertvunget hele
Afien, ,,aber wer wollte auf diesen Glauben hin irgend etwas
von großem und dauerhaftem Belange, dessen Verlust nicht
zu ersetzen wäre, wagen?" (p. 81).
Det er bestandigt Overgangen, den ligefremme Overgang
fra det historisk Tilforladelige til den evige Afgjørelse, Lessing
bekæmper. Derfor stiller han sig saaledes, at han gjør en For-
skjel mellem Efterretninger om Undere og Spaadomme — og
Samtidigheden med disse. (Denne Forskjel har Smulerne været
opmærksom paa ved digterisk experimenterende at tilveiebringe
Samtidigheden, og saaledes fjerne hvad der blev kaldet det
k) De Beviser, med hvilke en from Orthodoxie har villet sikkre hiint
Dogme om Helvedstraffenes Evighed, maae ansees for en Misforstaaelse
Dog er dens Adfærd ingenlunde af den Beskaffenhed som Speculationens;
thi da den virkeligen ligger i Disjunktionen, saa er ethvert Beviis en Over-
flodighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
