Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
zufällige. Dette er vildledende, det kunde synes at lede til den
absolute Distinction mellem væsentlige og tilfældige historiske
Sandheder, en Distinction, der dog kun er en Subdivision.
Distingveres der absolut tiltrods for det høiere Prædikats (,,histo-
riske") Jdentitet, saa kunde deraf synes at følge, at i Forhold
til væsentlige historiske Sandheder vilde den ligefremme Over-
gang være at danne. Jeg kunde nu blive hidsig og sige: det er
umuligt, at Lessing kan være saa inconseqvent, ergo — og min
Hidsighed vist overbevise Mange. Imidlertid indskrænker jeg
mig til et høfligt Maaskee, der antager, at Lessing i Prædikatet:
tilfældige har skjult Alt, men kun sagt Noget, saa at ,,tilfældige"
ikke er et relativt-distingverende Prædikat eller inddelende,
men et Genus-Prædikat: historiske Sandheder, der som saadanne
ere tilfældige Hvis ikke, ligger her den hele Misforstaaelse, der
atter og atter gaaer igjen i den nyeste Philosophie: at lade det
Evige uden videre blive historisk, og at kunne begribe det Histo-
riskes Nødvendighed-I Alt hvad der bliver historisk er tilfældigtz
thi netop derved, at det bliver til, bliver historisk, har det sit
Moment af Tilfældighed, thi Tilfældighed er just den ene Faktor
i al Tilblivelse. —— Deri ligger igjen Jncommensurabiliteten
mellem en historisk Sandhed og en evig Afgjørelse
Saaledes forstaaet er Overgangen, hvorved et Historisk
og Forholdet til dette bliver afgjørende for en evig Salighed,
en zikmssamg sig alle- yxpog (Lessing siger endog, hvis dette
ikke er det, saa veed jeg ikke hvad Ariftoteles har forstaaet der-
ved p.82), et Spring baade for den Samtidige og for den
Senere. Den er et Spring, og det er dette Ord som Lessing
har brugt indenfor den tilfældige Indskrænkning, der betegnes
ved en illusorisk Forskjel mellem Samtidighed og Ikke-Sam-
tidighed. Ordene lyde saaledes: Dus, das ist der garstige breite
M) Angaaende dette systematisk-bagvendte Kunststykke vil Læseren
maaskee erindre hvad der blev fremhævet i Smulerne, at nødvendigt bliver
Intet til (fordi Tilblivelse og Nødvendighed modsige hinanden), og at derfor
endnu mindre Noget ved at være blevet til bliver nødvendigt, da nødvendigt
er det eneste man ikke kan blive, fordi det bestandigt forudsætter at være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
