Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
den udfører det Store, ikke udfører det ethisk; Jndividet fordrer
noget Andet end selve det Ethiske. En i Sandhed stor ethisk
Jndividualitet vilde fuldbringe sit Liv saaledes: han vilde udvikle
sig selv af yderste Evne, herunder vilde han maaskee frembringe
stor Virkning i det Ydre, men dette vilde slet ikke beskjæftige
ham, fordi han veed, det Udvortes ikke staaer i hans Magt,
og derfor Jntet har at betyde hverken pro eller oontra« Han
vilde da blive uvidende derom, for ikke at sinkes af det Udvortes
og falde i dets Fristelse; thi hvad en Syllogistiker frygter meest,
en Feilslutning, en zpksacsocmg søg mUo ys»o;, det frygter Ethi-
keren ligesaa meget: at ville slutte eller danne en Overgang fra
det Ethiske til noget andet end det Etbiske. Han vilde da blive
uvidende derom ved en Villiens Beslutning, og endnu i Døden
vilde han ikke vide, at hans Liv havde havt anden Betydning,
end den, at have ethisk forarbeidet sin Sjels Udvikling. Om
da den Magt, der styrer Alt, skulde ville føie Forholdene derhen
til, at han blev en verdenshiftorisk Skikkelse: ja det vilde han
først spøgende spørge om i Evigheden; thi først der er Tid til
Sorgløshedens letsindige Spørgsmaal
Dersom nemlig et Menneske ikke ved sig selv, ved Fri-
heden, ved Villien til det Gode kan blive en verdenshistorisk
Skikkelse —- hvilket er umuligt netop fordi det kun er muligt
o: maaskee muligt o: afhængigt af noget Andet — saa er det
uethisk at bekymre sig derom. Og naar et Menneske, istedenfor
at forsage Bekymringen og rive sig ud af dens Anfægtelse,
sminker den op med helligt Udseende, at det er for at gavne
Andre, faa er han usædelig og vil lumskelig liste den Tanke ind
i sit Mellemværende med Gud, at Gud dog saa smaat behøver
ham. Men dette er Dumhed; thi Gud behøver intet Menneske.
Det var ellers ogsaa høist generende, at være Skaber, naar det
endte med, at Gud kom til at trænge til Skabningen. Derimod
kan Gud fordre Alt af ethvert Menneske, Alt og for Jntet, thi
ethvert Menneske er en unyttig Tjener, og den ethisk Begeistrede
kun deri forskjellig fra Andre, at han veed det, at han hader
og afskyer ethvert Bedrag. — Naar en stridig Natur kæmper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
