Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
er Qvantiteten, der gjør Udslaget. At det Ethiske er i Verdens-
historien, som overalt hvor Gud er, nægtes derfor ikke, men
vel, at den endelige Aand i Sandhed kan see det i den, at det
er et formasteligt Vovestykke at ville see det, hvilket let kan ende
med, at Betragteren taber det Ethiske i sig selv.
For at studere det Ethiske, er ethvert Menneske anviist sig
selv. Han selv er sig i denne Henseende mere end nok, ja han
er det eneste Sted, hvor han med Sikkerhed kan studere det.
Allerede et andet Menneske, med hvem han lever sammen,
kan han kun blive klar over gjennem det Udvortes, og forsaavidt
er allerede Opfattelsen forbunden med Mislighed. Men jo
mere compliceret den Udvorteshed er, i hvilken det ethiske Ind-
vortes skal reflektere sig, desto vanskeligere bliver Iagttagelsen,
indtil denne tilsidst løber vild i noget ganske Andet, i det Æsthetiske·
Opfattelsen af Verdenshistorien bliver derfor let en halv digterisk
Forbauselse istedenfor en ethisk Besindelse. Allerede for en
Dommer bliver det vanskeligere at finde Rede i Sagen, jo
betydningsfuldere Parterne ere. Og dog skal en Dommer ikke
afsige en ethisk Dom, men kun en borgerlig, hvor Skylden og
Fortjenesten gjøres dialektisk ved et qvantiterende Hensyn til
de større eller mindre Forhold og et tilfældigt Hensyn til Ud-
faldet. Denne mulige Forvirring faaer et langt større Raaderum
i Verdenshistoriens Betragtning, hvor det ofte faaer Udseende
af, at Godt og Ondt ere qvantitativ-dialektiske, at der er en vis
Forbrydelsens og Listens Størrelse i Forhold til Millioner og
Folkefcerd, hvor det Ethiske bliver undseeligt som en Spurv i
Tranedands
Men atter og atter at see paa denne idelige Qvantiteren
er skadeligt for Betragteren, der let taber det Ethiskes kydske
Reenhed, der hellig uendeligt foragter al Qvantiteren, hvilken
netop er det sandselige Menneske hans Øies Lyst og det sophi-
stiske Menneske ham hans Figenblad.
Det Ethiske er, som det Absolute, uendelig gyldigt i sig
selv og trænger ikke til Staffage for bedre at tage sig ud. Men
denne betænkelige Staffage (naar det ikke er en Alvidendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
