- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
150

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

overordentlig Duelighed til at strække Opgaven, saa der tillige
bliver Forslag i den. Lad os betænke dette Snurrige, at det
som ellers bliver priset og berømmet, Hurtigheden, Hastværket,
at der er et Tilfælde, hvor Prisen staaer i omvendt Forhold til
Hastigheden. J Almindelighed roses Hurtighed og i enkelte
Tilfælde er den sat i Jndisferents, men her skal den endogsaa
være forkastelig. Naar der ved en skriftlig Examen er givet de
unge Mennesker fire Timer til Afhandlingens Udarbeidelse, da
gjør det hverken fra eller til, om den Enkelte bliver færdig før
Tiden eller bruger hele Tiden. Her er altsaa Opgaven Eet og
Tiden et Andet. Men hvor Tiden selv er Opgaven, der bliver
det jo en Feil at blive færdig før Tiden. Sæt, det opgaves et
Menneske at underholde sig selv een Dag, og han allerede ved
Middag var færdig med den Underholdning: saa var jo hans
Hurtighed ingen Fortjeneste. Saaledes ogsaa hvor Livet er
Opgaven. At blive færdig med Livet, førend Livet bliver fær-
digt med En, er jo netop ikke at blive færdig med Opgaven.

Just saaledes forholder det sig. Man troe mig, thi ogsaa
jeg er en Magthaver, at jeg selv skal sige det, medens man i
Almindelighed maaskee vil sætte mig i Klasse med Seminarister
og Landsby-Degne. Jeg er en Magthaver, dog er min Magt
ikke en Herskers eller Erobrers, thi den eneste Magt, jeg har,
er til at holde igjen; dog er min Magt heller ikke vidtudstrakt,
thi jeg har kun Magt over mig selv, og ikke engang den har jeg,
hvis jeg ikke holder igjen hvert Øieblik Ligefrem at ville holde
igjen paa en Samtid har jeg ikke Tid til, og desuden tænker jeg ·
det gaaer med ligefrem at vilde holde igjen paa en Samtid,
som naar en Passageer paa Vognen holder i Sædet foran for
at standse Vognen: han bestemmer sig i ligefremt Forhold med
Samtiden, og dog vil han holde igjen. Nei, det Eneste er selv
at staae ud af Vognen og holde igjen paa sig selv.

Naar man saa staaer ud af Vognen (og især i vor Tid er
man, naar man er i Samtiden, bestandigt auf der Eisenbahn),
og aldrig glemmer, at Opgaven er at holde igjen, da Anfægtelsen
er at blive for hurtigt færdig, saa er intet vissere, end at Opgaven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free