Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
og slaaer i Bordet, beviser slet ikke, at han ikke ramser, men
beviser blot, enten at han er meget dum, eller at han tillige
har selv en hemmelig Bevidsthed om, at han ramser. Det er
nemlig meget dumt, at det at ramse skulde sætte En i Sinds-
bevægelse, da Sindsbevægelsen er det Indvortes, og det at
ramse noget Udvortes, ligesom at slaae Vandet fra sig; og det
er et maadeligt Bedrag, at ville skjule Jnderlighedens Mangel
ved at slaae i Bordet. — See, naar det at døe saaledes skal
sættes i Forhold til hele Subjektets Liv, saa er jeg meget langt
fra, om det saa gjaldt mit Liv, at have opfattet Døden, og endnu
mindre har jeg existerende realiseret min Opgave. Og dog har
jeg tænkt atter og atter, søgt Veiledning i Skrifter — og ingen
fundet-Z)
F. Ex. det at være udødelig Jeg veed desangaaende,
hvad Folk veed i Almindelighed; jeg veed, at Nogle antage
Udødeligheden, at Andre sige, at de ikke antage den. Om de
virkeligen ikke antage den, veed jeg ikke; det falder mig derfor
heller ikke ind at ville bekæmpe dem, thi en saadan Fremgangs-
maade er saa dialektisk vanskelig, at jeg behøvede Aar og Dag
for at det dialektisk kunde blive mig tydeligt, om det har nogen
Realitet med en saadan Bekæmpen, om Meddelelsens Dialektik,
naar den er forstaaet, vilde billige denne Adfcerd eller forvandle
den til en Fægten i Luften, om Udødelighedens Bevidsthed er
en Lære-Gjenstand, i hvilken der lader sig undervise, og hvor-
M) Skjøndt det oftere er sagt, vil jeg dog atter her gjentage det: hvad
her Udvikles vedgaaer ingenlunde de Eenfoldige, hvilke Gaden, medens de
paa anden Maade fornemme Livets Tryk, vil bevare i deres elskelige Een-
foldighed, der ingen videre Trang føler til en anden Art Forstaaelse, eller,
forsaavidt den føles, ydmygt kun bliver et Suk over denne Livets Elendighed,
medens dette Suk ydmygt finder Trøst i, at Livets Salighed er ikke at være
den Vidende. Derimod angaaer det Den, som mener sig at have Evne og
Beleilighed til dybere Forsken, og ham angaaer det saaledes, at han ikke
tankeløst tager fat paa Verdenshistorien, men først befinder sig paa, at det
at være et existerende Menneske er en saa anftrængende og dog saa naturlig
Opgave for ethvert Menneske, at man naturligt først vælger den, i Anstræn-
gelsen rimeligviis finder nok for hele Livet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
