Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
spotter det Hele; hvor det Sted saa at sige er, hvor Stedet er
til at tale om Udødeligheden, da han vel veed, hvor mange
Prædikestole der er i Kjøbenhavn, og at der er to philosophiske
Cathedre, men hvor det Sted er, der er Eenheden af Uendelig-
heden og Endeligheden, hvor han paa eengang uendelig og endelig,
paa eengang taler om sin Uendelighed og sin Endelighed, om
det er muligt, at finde dette saa dialektisk-vanskelige Sted, som
dog er fornødent. Der spørges-, hvorledes han existerende holder
sin Udødeligheds-Bevidsthed fast, at ikke den metaphysiske Op-
fattelse af Udødeligheden gaaer hen og forvirrer den ethiske til
en Illusion, thi ethisk culminerer Alt i Udødeligheden, uden
hvilken det Cthiske kun er Skik og Brug, og metrphysisk sluger
Udødeligheden Existentsen, ja Existentsens 70 Aar som et Jntet,
og dog skal dette Jntet ethisk være uendelig vigtigt. Der spørges,
hvorledes Udødeligheden skaber ham hans Liv om, i hvilken
Forstand han altid maa have dens Bevidsthed nærværende
hos sig, eller om det maaskee er nok at tænke denne Tanke
eengang for alle, om ikke, naar Svaret lyder saaledes-, Svaret
viser, at Problemet slet ikke er fremsat, da til en saadan Udøde-
ligheds-Bevidst«hed eengang for alle vilde svare Det saadan at
være Subjekt overhovedet og i Almindelighed, hvorved Spørgs-
maalet om Udødeligheden er phantastisk gjort til en Latterlig-
hed, ligesom det omvendt er en Latterlighed, naar Folk, der
phantastisk have jadsket i Alt, og været alt Muligt, naar de
bekymrede engang spørge Præsten, om de nu virkeligen hisset
blive de Samme — efterat de i Livet ikke i fjorten Dage have
kunnet udholde at være den Samme, og derfor undergaaet
alle Forvandlinger. Saa vilde Udødeligheden jo rigtignok være
en mærkelig Metamorphose, naar den kunde forvandle et saadant
umenneskeligt Tusindbeen til den evige Jdentitet med sig selv,
som det er: at være den Samme. Han spørger, om det nu er
bestemt, at han er udødelig, om hvilken denne Udødelighedens
Bestemthed er, om denne Bestemthed, naar han lader den staae
hen som eengang for alle bestemt (benyttende sit Liv til at passe
sin Ager, til at tage sig en Hustru, til at arrangere Verdens-
S. Kierkegaard vll 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
