Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
som jeg nu, da jeg faaer det, føler mig saa overvældet af, at
jeg nødvendigviis maa takke Gud? Det just ikke; men jeg skal
betænke, at det, at jeg har ønsket det saa stærkt, er ingen For-
tjeneste, og bliver ingen Fortjeneste derved, at jeg faaer mit
Ønske Jeg skal altsaa ledsage min Tak med en Undskyldning,
for at være sikker paa, at det er Gud, jeg har den Ære at tale
med, ikke min Ven og Duusbroder Kammerraad Andersen,
jeg skal befkæmmet tilstaae, at det forekommer mig saa godt,
jeg skal bede om Tilgivelse, at jeg takker derfor, fordi jeg ikke
kan lade det være. Altsaa jeg skal bede om Tilgivelse for, at
jeg takker. Det var ikke det Præsten sagde. Saa maa Præsten
enten ville gjøre Nar af mig, eller han veed ikke hvad han selv
siger — blot denne Præst nu ikke tillige er verdenshistorisk
bekymret. J mit Guds-Forhold skal jeg jo netop lære at opgive
min endelige Forstand, og dermed den Distingveren, som er
mig naturlig, for i guddommelig Afsindighed altid at kunne takke.
Altid at takke, er det noget i Almindelighed, noget Saadan
eengang for alle? Er det altid at takke Gud, at jeg eengang
om Aaret anden Søndag i Fasten til Aftensang betænker, at
jeg altid skal takke Gud, og maaskee end ikke dette, thi hvis det
træffer sig saa besynderligt, at jeg den Søndag er særdeles for-
stemt, saa forstaaer jeg det end ikke den Dag. Altsaa det at
takke Gud, dette Eenfoldige sætter mig pludseligen en af de
meest anstrængende Opgaver, der skal strække til for hele mit
Liv. Saa gaaer der maaskee lidt Tid med, inden jeg naaer dette,
og dersom jeg naaede det, hvad var saa det Høiere, jeg skulde
gribe efter, for at slippe dette? Altsaa medens hans Ven, medens
den Elskede bekymret seer paa ham og næsten fortvivlende siger:
Ulykkeligt-, hvad Du maa lide: saa skal den Gudfrygtige have
Mod til at sige, og handlende udtrykke, hvad han siger: Kjære,
J tage feil, det er et Gode, der vederfares mig, jeg føler mig
stemt til at takke Gud, og dog blot at min Taksigelse maatte
behage ham. Og inden jeg naaer derhen, naar jeg saa takker
Gud for det Gode, som Præsten taler om, da skal jeg gjøre det
beskæmmet. Den Vanskelighed, som her og saaledes paa ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
