- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
178

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

Professor selv indrømmer, om ikke ellers saa naar han hvert
Qvartal hæver sin Gage· Ved Mediationens Subjekt-Objekt
ere vi blot komne tilbage til Abftraktionen, thi Sandhedens
Bestemmelse som Subjekt-Objekt er aldeles det Samme som
Sandheden er, o: Sandheden er en Fordoblelse. Den høie
Viisdom har altsaa igjen blot været distrait nok til at glemme,
at det var en existerende Aand der spurgte om Sandheden.
Eller er maaskee den existerende Aand selv Subjekt-Objektet?
J saa Fald maatte jeg da spørge, hvor et saadant existerende
Menneske er, der tillige er Subjekt-Objektet? Eller skal vi maaskee
her igjen først forvandle den existerende Aand til et noget Over-
hovedet, og saa forklare Alt, undtagen det der spurgtes om,
hvorledes et existerende Subjekt in oonoreto forholder sig til
Sandheden, eller det der saa maatte spørges om, hvorledes da
det enkelte existerende Subjekt forholder sig til dette Noget,
der synes at have ikke lidet tilfælleds med en Papirs-Drage,
eller med det Stykke Sukker, som Hollcenderne hang op under
Loftet, og som alle slikkede af.

Altsaa vende vi igjen tilbage til Reflexionens tvende Veie,
og have ikke glemt at det er en existerende Aand, der spørger,
et ganske enkelt Menneske, og kunne nu heller ikke glemme,
at det at han er existerende netop vil forhindre ham i at gaae
begge Veie paa eengang, og hans bekymrede Spørgsmaal vil
forhindre ham i letsindigt-phantastisk at blive Subjekt-Objekt.
Hvilken af Veiene er nu Sandhedens Vei for den existerende
Aand, thi kun det phantastiske Jeg-Jeg er paa eengang færdigt
med begge Veiene, eller gaaer methodice frem ad begge Veiene
paa eengang, hvilken Maade at gaae paa for et existerende
Menneske er saa umenneskelig, at jeg ikke tør anbefale den-

Da den Spørgende netop udhæver det at han er Existerende,
saa vil den Vei naturligviis især vcere at anprise, der især accens
tuerer det at existere.

Den objektive Reflexions Vei gjør Subjektet til det Til-
fældige og derved Existents til et Ligegyldigt, Forsvindende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free