- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
191

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

objektiv Vished, da der kun er Vished om, at det er absurdt,
og netop derfor uendelig større Spændstighed i Jnderlighedenz
den socratiske Inderlighed i at existere er et Analogon til Troen,
kun at dennes Inderlighed, som svarende ikke til Uvidenhedens
Frastød, men til det Absurdes, er uendelig dybere.

Socratisk er den evige væsentlige Sandhed ingenlunde
paradox i sig selv, men kun ved at forholde sig til en Existerende.
Dette er udtrykt i en anden socratisk Sætning: at al Erkjenden
er en Erindren. Denne Sætning er en Antydning af Specu-
lationens Begynden, men Socrates forfulgte den derfor heller
ikke, væsentligen blev den platonisk. Her er det, hvor Veien
svinger af, og Socrates væsentligen accentuerer det at existere,
medens Plato, glemmende dette, fortaber sig i Speculation.
Socrates’s uendelige Fortjeneste er netop den at være en exi-
sterende Tænker, ikke en Speculant, der glemmer hvad det
er at existere. For Socrates betyder derfor det, at al Erkjenden
er en Erindren, i Afskedens Øieblik og som en bestandig ophævet
Mulighed af at speculere, for ham betyder det det Dobbelte:
1) at den Erkjendende væsentligen er integer, og at der for
ham ingen anden Mislighed er med Hensyn til Erkjendelsen
af den evige Sandhed end den, at han existerer, hvilken Mis-
lighed er ham saa væsentlig og afgjørende, at den betyder,
at det at existere, Jnderliggjorelseni og ved at existere, er Sand-
heden; 2) at Existentsen i Timeligheden ikke har nogen afgjørende
Betydning, fordi der bestandigt er Muligheden af erindrende
at tage sig selv tilbage i Evigheden, om denne Mulighed end
bestandigt ophæves derved, at Jnderliggjorelse i at existere
udfylder Tidens-)

s) Her vil det maaskee være paa rette Sted at belyse en Mislighed med
Hensyn til Anlægget i Smulerne, hvilken havde sin Grund i, at jeg ikke strax
vilde gjøre Sagen faa dialektisk vanskelig som den er, fordi i vor Tid Ter-
minologier og andet Saadant er saa forvirret, at det næsten er umuligt at
sikkre sig mod en Confusion. For da, om muligt, ret at belyse Disserentsen
mellem det Socratiske (hvilket jo skulde være det Philosophiske, det hedensk
Philosophiske) og den experimenterede Tankebestemmelse, der virkelig gaaer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free