Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
bestemtere, end at det er det Absurde, der fastholdes med Uende-
lighedens Lidenskab. Sæt den ikke vilde forstaaes, og det Maxi-
mum af Forstaaelse der kan være Tale om, er at forstaae, at
den ikke kan forstaaes. Sæt den derfor accentuerede det at
existere saa afgjørende, at den Enkelte blev Synder, Christen-
dommen Paradoxet, Existentsen Afgjørelsens Tid. Sæt det at
speculere var en Anfægtelse, den betænkeligste af alle. Sæt
Speculanten var ikke den forlorne Søn, thi saaledes vilde den
bekymrede Gud vel kun kalde den Forargede, hvem han dog
vedbliver at elske, men det uartige Barn, der ikke vil blive, hvor
Existerende høre hjemme, i Existentsens Børne- og Opdragelses-
Stue, hvor man kun bliver Mand ved Inderlighed i at existere,
men vil ind i Guds Raad, bestandigt skrigende paa, at evigt,
guddommeligt, theocentrisk seet er der intet Paradox. Sæt
Speculanten var den urolige Beboer, der, uagtet det var dit-
terligt, at han er Leier, dog i Betragtning af den abstrakte
Sandhed, at evigt guddommeligt seet er al Eiendom fælleds,
vil være Eier, saa der ikke var Andet at gjøre end at sende Bud
efter en Betjent, der vel vilde sige ligesom Stokkemændene
sige til Geert Westphaler: det gjør os ondt, at vi skal komme
i dette Ærinde-. —— Er det at være Menneske nu blevet noget
Andet end det var i gamle Dage, er Vilkaaret ikke det samme:
at være et enkelt existerende Væsen, og det at existere det
Væsentlige saa længe man er i Existentsen? ,,Men Menneskene
ere nu meget mere vidende.« ,,Ganske rigtigt, men sæt Christen-
dommen ikke er nogen Videns-Sag, saa den megen Viden ikke
gavner undtagen til lettere at geraade i den Forvirring, at
betragte Christendommen som en Videns-Sag.« Og hvis Men-
neskene nu ere mere vidende, og vi tale jo ikke om Viden om
Jernbaner, Maskiner, Caleidoskoper, altsaa mere vidende om
det Religieuse, hvorledes ere de da blevne det? Vel ved Chri-
stendommen? Altsaa saaledes lønner man Christendommen
Man faaer Noget at vide af Christendommen, det misforstaaer
man, og til ny Misforstaaelse bruger man det mod Christen-
dommen. Var det Forfærdelsen i gamle Dage, at man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
