Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Sæt det var saaledes; jeg siger bare: sæt, og mere siger
jeg ikke; men da man vel nu snart er træt af Speculanter, der
overhøre hinanden paa Prent i den systematiske Ramse, saa kan
det jo altid være en Afvexling at spørge Sagen igjennem paa
en anden Maade.
,,Men evigt, guddommeligt, og isærdeleshed theocentrisk
seet er der intet Paradox, den sande Speculation bliver derfor
ikke staaende ved Paradoxet, den gaaer videre og forklarer
det". ,,Maa jeg nu bede om Fred, og frabede mig, at han begyn-
der igjen, jeg har jo sagt, at med Over- og Underjordiske kan
jeg ikke indlade mig." ,,Forklaringens Begyndelse og Fuldendelse
er med mig, og det er derpaa den evige Sandhed har ventet;
thi det er ganske rigtigt, at den kom ind i Tiden, men den første
Udgave var kun et ufuldkomment Forsøg Den evige Sandhed
kom ind i Verden, fordi den trængte til en Forklaring og imøde-
saae denne ved at foranledige en Discusfion. Saaledes udgiver
ogsaa en Profesfor Grundtrækkene til et System, idet han
regner paa, at Skriftet, ved at blive anmeldt og drøftet, efter
længere eller kortere Tids Forløb vil kunne udkomme i en ny
og aldeles omarbeidet Skikkelse. Først denne anden Udgave,
naar den har asventet kyndige Mænds Raad og Dom, er Sand-
heden, og saaledes er Speculationen først den sande og ene
tilfredsstillende Udgave af Christendommens forewbige Sand-
hed«.
Lad os da saa, med et Par Exempler oplyse, hvorledes
Speculationen, netop fordi den ikke vil fatte, at Subjektiviteten
er Sandheden, har gjort sig fortjent af Christendommen, der
eengang for alle er Paradoxet og paa ethvert Punkt paradox,
medens Speculationen forblivende i Jmmanentsen, der er
Erindringens sig Udtagen af Existents, paa ethvert Punkt til-
veiebringer en Forflygtigelse, der ved Hjælp af det Kunststykke,
ikke at tænke noget Afgjørende ved det meest Afgjørende (hvilket
jo netop er beregnet paa ved Afgjørelsen at forhindre Jmma-
nentsen), men benyttende Afgjørelsens Udtryk som en Tale-
maade, bliver en hedensk Reminiscents, mod hvilken der Jntet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
