Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
en vis Grad, hvilket vil sige, at der kun er relative Paradoxer,
den er — ikke for Existerende, men for Distraite. Ja saa er alt
i sin Orden. Forklaringen er, at Paradoxet kun er saadan til
en vis Grad, og det er i sin Orden at den, nemlig Forklaringen,
er for en Existerende, der saadan kun til en vis Grad er Existe-
rende, da han glemmer det hvert andet Øieblik, og en saadan
Existerende er netop en Distrait. Og naar saa En taler om det
absolute Paradox, der er Jøder en Forargelse, Græker en Daar-
skab, Forstanden det Absurde, og henvender sin Tale til Specu-
lationen, saa er denne ikke uhøflig nok til ligefrem at sige til ham,
at han er en Daare, men giver en Forklaring, der indeholder
en Berigtigelse, og saaledes indirecte lader ham forstaae, at han
var i en Vildfarelse: saaledes bærer altid en human overlegen
Aand sig ad mod den mere Jndskrænkede. Fremgangsmaaden
er aldeles socratisk, det eneste Usocratiske skulde være, hvis den
Talende dog alligevel var Sandheden nærmere end Specula-
tionens Forklaring, thi da bliver Uligheden, at Socrates paa
en høflig og indirecte Maade tog Usandheden fra den Lærende
og gav ham Sandheden, Speculationen derimod paa en høflig
og indirecte Maade tager Sandheden fra den Lærende og giver
ham Usandheden. Men Høfligheden bliver dog det Fælleds.
Og naar saa Christendommen selv erklærer sig at være Para-
doxet, saa er Speculationens Forklaring ingen Forklaring, men
en Berigtigelse, en høflig og indirecte Berigtigelse, som det
sømmer sig en overlegen Aand i Forhold til den mere Ind-
skrænkede·
At forklare Paradoxet er det at gjøre det Udtryk Paradox
til et rhetorisk Udtryk, til Noget, som den velbaarne Spe-
culant vel siger har sin Gyldighed — men da igjen ikke sin Gyl-
dighed? J saa Fald bliver jo dog summa summarum, at
der intet Paradox er. Ære være Hr. Professoren! Det er ikke
for at tage Æren fra ham at jeg siger dette, som kunde jeg ogsaa
hæve Paradoxet, ingenlunde. Men naar Professoren har hævet
det, saa er det jo hævet, saa tør jeg jo sige, at det er hævet —
med mindre Ophævelsen mere angik Professoren end Paradoxet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
