- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
237

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237

Saa besluttede jeg da at begynde; og det Første jeg vilde
gjøre, for at begynde fra Grunden, var at lade Existents-
Forholdet mellem det Æsthetiske og det Ethiske blive
til i existerende Judividualitet Opgaven var sat, og
Arbeidet forudsaae jeg vilde blive vidtløftigt nok, og fremfor
Alt maatte jeg være forberedt paa stundom at maatte ligge
stille, naar Aanden ikke vilde Understøtte mig med Pathos-.
Men hvad der da skeete, skal jeg fortælle i et Tillægsafsnit til
dette Capitel.

T illæ g .
Henblik til en samtidig Stræben i dansk Littetatur.

Hvad skeer? Som jeg saaledes sidder hen, udkommer Enten
— Eller. Hvad jeg vilde gjøre, var netop her gjort. Jeg blev
ganske ulykkelig ved Tanken om min høitidelige Beslutning,
men saa tænkte jeg igjen: Du har jo ikke lovet Nogen Noget,
naar det dog gjøres, saa er det jo godt. Men det blev galere for
mig; thi Skridt for Skridt, netop naar jeg vilde begynde for
ved Gjerning at realisere min Beslutning, udkom et pseudonymt
Skrift, der udførte, hvad jeg vilde. Der var noget besynderligt
Jronisk i det Hele; godt var det, at jeg aldrig havde talt til noget
Menneske om min Beslutning, at ikke engang min Vertinde
havde mærket noget paa mig, thi ellers havde man leet af min
comiske Situation, som det jo og er snurrigt nok, at Sagen,
som jeg har besluttet at ville overtage, har Fremgang, kun ikke
ved mig. Og at Sagen havde Fremgang, overbeviste jeg mig
om derved, at hver Gang jeg havde læst et saadant pseudonymt
Skrift blev det mig tydeligere hvad jeg havde villet. Paa den
Maade blev jeg et tragi-comisk interesseret Vidne i V. Eremita-?-
og andre Pseudonymers Frembringelser. Om min Opfattelse
er Forfatternes, kan jeg naturligviis ikke med Bestemthed vide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free