Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Gyldighed, men Forfatteren dog ved at udhæve det indirecte
kom den Sag til Hjælp, hvilken jeg paa en latterlig Maade kalder
min, da jeg bestandigt kommer for sildigt i Henseende til at gjøre
Noget. Men saa snurrigt gik det efter hvad Magisteren har
fortalt mig, at Nogle kaldte de opbyggelige Taler uden videre
Prædikener, ja meente endog at hædre dem ved denne Titel,
som forholdt opbyggelig Tale og Prædiken sig til hinanden
som Cancellieraad og Justitsraad, og som om man hædrede
Cancellieraaden ved at kalde ham Justitsraad, naar han dog
kun er Cancellieraadz Andre derimod indvendte mod de opbyg-
gelige Taler, at de ikke vare rigtige Prædikener, hvilket er ligesom
at indvende mod en Opera at den ingen Tragedie er3).
Ethikeren i Enten-Eller havde frelst sig selv ved at for-
tvivle, hævet Skjultheden til Aabenbarelsez men her var i mine
Tanker en Mislighed For at bestemme sig i Sandhedens Inder-
lighed forskjellig fra Speculationen havde han istedetfor Tvivl
brugt Fortvivlelse, men dog havde han givet Forholdet dette
Udseende, at han ved at fortvivle i selve denne Fortvivlelse
ligesom uno tenore fandt sig selv. Skulde der i Enten—Eller
O) Maaskee har En og Anden ved Indvendingen ikke saa meget tænkt
paa, at de opbyggelige Taler vare philosophiske, og slet ikke brugte christe-
lige Categorier, men mere paa, at de have optaget et æsthetisk Moment efter
større Maaleku end ellers det opbyggelige Foredrag. Den stærkere og mere
gjennemforte Skildring af Sjels-Tilstande med psychologisk Farvespil afholder
den opbyggelige Taler sig almindeligviis fra, og overlader den til Digteren
og den digteriske impetus, hvad enten nu Grunden er, at den enkelte Taler
ikke kan eller ikke vil. Imidlertid kan dette let sætte en Splid i Tllhoreren,
idet den opbyggelige Tale lader ham savne Noget, som han altsaa maa søge
andetsteds. Forsaavidt skjønner jeg ikke rettere, end at det kan være i sin
Orden, at tage den digteriske Skildring med. Kun bliver den afgjørende
Forskjel mellem Digteren og den opbyggelige Taler, at Digteren intet andet
miog har, end den psychologiske Sandhed og Fremstillingens Kunst, medens
Taleren tillige har hovedsageligen det Maal, at sætte Alt over i det Op-
byggelige. Digteren fortaber sig i Skildring af Lidenskaben, men for den
opbyggelige Taler er dette blot det Første, og det Næste ham det Afgjørende,
at tvinge den gjenstridige til at strække Gevær, at formilde, at opklare, kort
at sætte over i det Opbyggelige. ·
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
