- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
271

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271

at i de to første Afdelinger de fra hiint Værk bekjendte Navne
ere brugte. Havde Forfatteren af Stadierne henvendt sig til
mig, vilde jeg æsthetisk have fraraadet ham ved Brugen af
bekjendte Navne at minde om et foregaaende Værk-S J For-
hold til Alt, hvad der maa ansees for voveligt og som er det
derved at det kræver Lykke, er det altid betænkeligt at vække
en Erindring. At undgaae det, er let, at gjøre det er at forsøge
sig selv og sin Lykke i et Vovestykke, hvis Farlighed udtales
flere Steder i Skrifter-W) Man fortæller om en Matros, der
faldt ned fra Toppen af Masten uden at komme til Skade, at
han reiste sig op og sagde: gjør mig det efter; men selv har han
formodentligen ogsaa afholdt sig fra at ville gjøre det om. Saa-
ledes er Gjentagelsen altid i Forhold til hvad der kræver Lykke
og Jnspiration et Vovestykke. Det der nemlig ved den foranle-
digede Sammenligning gjøres en absolut Fordring til, er Ud-
trykkets Frugtbarhed, thi at gjentage sine egne Ord eller gjentage
lykkeligt valgte Ord ordret er ikke vanskeligt. At gjentage det
Samme vil altsaa tillige sige, at forandre under et ved Præ-
cedentsen vanskeliggjort Vilkaar; og medens den nysgjerrige

k) Ogsaa af en anden Grund (antaget da, hvad almindeligen jo gjøres-,
at de pseudonyme Skrifter ere af een Forfatter) havde jeg fraraadet ham
det anstrængede Arbeide. Klogskab byder nemlig, ikke at arbeide altfor ivrigt
og altfor udholdende: saa troer dumme Mennesker, at det er Jadskværk.
Nei, mange Ophævelser og saa en lille Præstation: saa troer Plebs, at det
er Noget. Maaskee havde jeg dog ikke udrettet Noget; thi det er ikke utænke-
ligt, at Forfatteren selv har indseet det, men foragtet at handle klogt, og
anseet det for betænkeligt at vinde adskillige Menneskers Beundring.

") Cfr. p. 16 »Hvor let er det ikke, at gjøre et Gjestebud, og dog har
Constantin forsikkret, at han aldrig mere vilde vove det. Hvor let er det ikke
at beundre, og dog har Victor Eremita forsikkret, at han aldrig mere vil give
sin Beundring (for Mozart nemlig) Ord, fordi et Nederlag er forfærdeligere
end at blive Invalid i Krigenl« Som Ethiker udtaler Assessoren det Mod-
satte med ethisk Lidenskab, p. 86: ,,Dette maa være nok sagt om Ægteskabet,
i dette Øieblik falder det mig ikke ind at ville sige mere, en anden Gang, maaskee
imorgen, siger jeg mere, men ,,altid det Samme og om det Samme«, thi
det er kun Zigeunere og Roverpak og Plattenslagere, der have det Valg-
sprog, at hvor man eengang har været, skal man aldrig komme mere.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free