Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
sætte dette bestemte Noget og Tænkningens Idealitet sammen
ved at ville tænke det. En saadan Modsigelse kan Abstraktionen
end ikke bekymre sig om, thi Abstraktionen sorhindrer den netop.
Abstraktionens Mislighed viser sig netop med Hensyn til
alle Existents-Spørgsmaal, hvor Abstraktionen tager Vanskelig-
heden bort ved at udelade den, og saa bryster sig af at forklare
Alt. Den forklarer Udødeligheden overhovedet, og see, det
gaaer ypperligt, idet Udødelighed bliver identisk med Evighed,
med den Evighed, hvilken væsentligen er Tankens Medium.
Men det om et enkelt existerende Menneske er udødeligt, hvilket
netop er Vanskeligheden, bryder Abstraktionen sig ikke om.
Den er interesseløs, men Existentsens Vanskelighed er den Exi-
sterendes Interesse, og den Existerende uendeligt interesseret i
at existere. Den abstrakte Tænkning hjælper derfor paa min
Udødelighed ved at slaae mig ihjel som et enkelt existerende
Individ og saa gjøre mig udødelig, og hjælper derfor omtrent
ligesom Doctoren hos Holberg, der ved sin Medicin tog Livet
af Patienten — men ogsaa forjog Feberen. Naar man derfor
betragter en abstrakt Tænker, der ikke vil gjøre sig det selv tyde-
ligt og vedgaae, hvilket Forhold hans abstrakte Tænken har til
det, at han er en Existerende, saa gjør han, selv om han var
nok saa udmærket, et comisk Indtryk, fordi han er ifærd med
at ophøre at være Menneske. Medens et virkeligt Menneske,
sammensat af Uendelighed og Endelighed, netop har sin Virke-
lighed i at holde disse sammen, uendeligt interesseret i at existere,
er en saadan abstrakt Tænker et Dobbelt-Væsen: et phantastisk
Væsen, der lever i Abstraktionens rene Væren, og en stundom
bedrøvelig Professor-Skikkelse, hvilken hiint abstrakte Væsen
sætter fra sig, ligesom man sætter en Stok fra sig. Naar man
læser en saadan Tænkers Levnet (thi hans Skrifter ere maaskee
udmærkede), saa gyser man stundom ved Tanken om hvad det
er at være Menneskes-) Om en KniplingssPige frembragte
O) Og naar man saa læser i hans Skrifter: at Tænken og Væren er
Eet, saa tænker man, idet man tænker paa hans Liv og Levnet: den Væren,
hvormed Tænken er identisk, er nok ikke det at være Menneske.
S. Kierkegaard-. Vll 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
