Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
et saadant Forhold er den Troendes paradoxe Forhold til Troens
Gjenstand), og lader sig ikke forstaae ligestemt, men maa indirecte
være til at forstaae indirecte.
Naar de enkelte Sphærer ikke holdes afgjørende ude fra
hinanden, forvirres Alt. Naar man saaledes er nysgjerrig i
Forhold til en Tænkers Virkelighed, finder det interessant, at
man veed Noget derom o. s. v., saa er man intellectuelt at dadle,
fordi det i Jntellectualitetens Sphære netop er Maximum, at
Tænkerens Virkelighed er aldeles ligegyldig. Men ved saaledes
at være vrøvlevorn i Jntellectualitetens Sphære faaer man
en forvirrende Liighed med en Troende. En Troende er netop
uendeligt interesseret i en Andens Virkelighed. Dette er for
Troen det Afgjørende, og denne Jnteresserethed ikke saadan
lidt Nysgjerrighed, men den absolute Afhængighed af Troens
Gjenstand.
Troens Gjenstand er en Andens Virkelighed; dens Forhold
en uendelig Jnteresserethed. Troens Gjenstand er ikke en Lære,
thi saa er Forholdet intellectuelt, og det gjelder om ikke at fuske,
men at naae det intellectuelle Forholds Maximum. Troens
Gjenstand er ikke en Lærer, der har en Lære, thi naar en Lærer
har en Lære, er eo ipso Læren vigtigere end Læreren, og For-
holdet intellectuelt, hvor det gjelder om ikke at fuske, men at
naae det intellectuelle Forholds Maximum. Men Troens
Gjenstand er Lærerens Virkelighed, det at Læreren virkelig er
til. Troens Svar er derfor absolut enten Ja eller Nei. Thi
Troens Svar er ikke i Forhold til en Lære, om den er sand
eller ikke, ikke i Forhold til en Lærer, om hans Lære er sand
eller ikke, men er Svaret paa Spørgsmaalet om et Faktum:
antager Du, at han virkeligen har været til? Og vel at mærke,
Svaret er med uendelig Lidenskab. J Forhold nemlig til et
Menneske er det tankeløst at lægge saa uendelig megen Vægt
paa, om han har været til eller ikke. Dersom derfor Troens
Gjenstand er et Menneske, saa er det hele en Narrestreg as et
taabeligt Menneske, der end ikke har fattet det Æst·hetiske og
Jntellectuelle. Troens Gjenstand er derfor Gudens Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>