- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
323

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

Dersom nemlig i den første Deel af denne Tale Gud virkelig
ikke tænkes værende, saa kan Talen slet ikke komme istand. Den
vil da lyde saaledes: et høieste Væsen, som vel at mærke ikke
er til, maa være i Besiddelse af alle Fuldkommenheder, der-
iblandt ogsaa af den at være til, ergo er et høieste Væsen, som
ikke er til, det er til. Dette vilde være en besynderlig Slutning.
Det høieste Væsen maa enten ikke være til i Begyndelsen af
Talen for at blive til i Slutningen, og saa kan det ikke blive til,
eller det var til, og saa kan det jo ikke blive til, saa er Slutningen
en svigefuld Form for Prædikats-Udvikl1ng, en svigefuld Om-
skrivelse as en Forudsætning J andet Fald maa Slutningen
holdes reent hypothetisk: dersom et høieste Væsen antages at
være, maa det ogsaa antages at være i Besiddelse as alle Fuld-
kommenheder; at være er en Fuldkommenhed, ergo maa det
være — dersom det nemlig antages at være. Ved at slutte inden-
for en Hypothese kan man dog vel aldrig komme til slutte ud
af Hypothesen. Som f. Ex. dersom det og det Menneske er en
Hykler, vil han bære sig ad som en Hykler; en Hykler vil gjøre
Det og Det, ergo har det og det Menneske gjort Det og Det.
Saaledes ogsaa med Slutningen om Gud. Naar Slutningen
er færdig, er Guds Væren netop ligesaa hypothetisk som den
var, men indenfor er der avanceret et Slutnings-Forhold mel-
lem et høieste Væsen og at være som Fuldkommenhed, ligesom
i det andet Tilfælde mellem det at være Hykler og en enkelt
Yttring deraf. Confusionen er den samme som at forklare Virke-
lighed i den rene Tænken; §’en er overskreven Virkelighed,
man har forklaret Virkelighed, men glemt at det Hele er indenfor
den rene Tænkens Mulighed. Dersom en Mand begyndte en
Parenthes, men denne blev saa lang at han selv glemte det,
det hjælper dog ikke: saasnart man læser det op, bliver det meningss
løst, uden videre at lade Jndskuds-Sætningen forvandle sig til
Hovedsætningen.

217

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free